Hvis ikke det er godt for lokalsamfundet, er det heller ikke godt for turisterne
- 05. november 2026
Af Dorte Schmidt
Vigtigheden af at inddrage borgerne var et af temaerne, da over 100 veloplagte borgere deltog i en paneldebat om, hvordan Odsherred kan tiltrække flere naturturister til gavn for både naturen og kommunens økonomi.
For som John Larsen fra Socialdemokratiet sagde:
– Vi skal involvere de lokale i arbejdet med projekterne. Det skaber værdi.
Han understregede også, at man skal se på helheden, når det gælder natur og turisme, og vente på fakta, før man tager stilling.
Moderator var Klaus Bondam, direktør for Mobilitet, Kultur og Destinationer i Wonderful Copenhagen og fritidsbonde i Odsherred. Med sin erfaring fra turistbranchen, var det ham der fastslog, at turismen skal være god for lokalsamfundet, hvis den også skal være god for turisterne.
Han gjorde desuden opmærksom på, at den voksende interesse for naturferier stiller nye krav.
- Turisterne vil ikke bare vandre og cykle. De vil også have luksus, når de når frem til næste stop, sagde han.
Naturturisme rummer et stort potentiale
Ud over John Larsen bestod panelet af Gitte Terp Henriksen, SF, Karina Vincentz, Nyt Odsherred, og Jonas Nørgaard, Danmarksdemokraterne.
Politikerne var positive over for tanken om mere naturturisme. Søren Myrup fremhævede, at naturturismen rummer et stort potentiale for Odsherred.
– Derfor skal vi tænke naturturisme ind i vores naturområder – også i de nye, der kommer som følge af den grønne trepart, sagde han.
Ligesom de øvrige politikere forventer han, at det nye dialogforum for erhverv og turisme vil undersøge, hvordan turismen skal udvikle sig.
– Det består af medlemmer, der arbejder med turisme, og som derfor ved mest, sagde han.
Foto: © Jonathan Sandström
Et interaktivt net over cykelstier og vandreruter
Gitte Terp Henriksen var konkret i sine forslag:
– Vi skal tænke på cykelstier på den billige måde. Vi kan for eksempel bruge grusstier og få flere veje med stiplede linjer, så cyklister og gående får plads i siderne. Og så skal vi have et interaktivt net over cykelstier og vandreruter, så turisterne hurtigt kan se, hvad vi har at byde på.
Hun foreslog også små hoteller ved byerne, flere campingpladser og generelt flere steder, hvor turister kan sove og spise undervejs.
- Samtidig skal vi prioritere at pleje og vedligeholde naturen, understregede hun.
Vi skal udvikle byerne og passe på naturen
Karina Vincentz pegede på betydningen af at få flere turister hele året, så de kan være med til at skabe et kulturliv med restauranter og underholdning om aftenen.
– Det kræver, at vi udvikler byerne. Anneberg Kulturpark er et stort plus for Odsherred, og Geoparken har også et potentiale til at samle folk om samarbejde og tiltrække investorer, sagde hun.
Hun mener også, at Odsherred skal tænke i nye sommerhuse, der er attraktive hele året.
Jonas Nørgaard var enig i, at der skal skabes mere liv i byerne, men han mener også, at der skal satses mere på naturturisme.
– Med den grønne omstilling får vi mere natur, og så gælder det om at binde de grønne områder sammen til mere sammenhængende natur. Vi skal tage udgangspunkt i den natur, vi har, og samtidig bevare den, som den er, sagde han.
Han understregede også behovet for flere campingpladser og bedre adgang til naturen for mennesker med gangbesvær.
Foto: © Jonathan Sandström
Udlejning af sommerhuse
Flere deltagere fra salen kom med forslag til, hvordan man kan tiltrække flere turister, der vil holde ferie i naturen.
Lars Rytter, formand for grundejerforeningen Vibo, fortalte blandt andet, at han gerne ville leje sit sommerhus ud, hvis ikke betingelsen var, at det også skulle udlejes i mindst tre uger i højsæsonen.
– Hvis udlejningsselskaberne holdt op med at stille den slags krav, var der nok flere, der ville leje ud resten af året, sagde han.
Kun tre procent af sommerhusene i Odsherred bliver lejet ud, så mange står sandsynligvis tomme en stor del af året.
Sommerhusejerne er vores vigtigste naturturister
Lars Rytter understregede også, at Vibo og andre sommerhusområder fungerer som små landsbyer.
– Ti procent af medlemmerne i Vibo er fastboende, og der er stor villighed til at hjælpe med at pleje naturen, oplyste han.
Det var i tråd med en bemærkning fra Lasse Braae fra Dansk Ornitologisk Forening i Vestsjælland:
– Vi skal huske, at sommerhusejerne er vores vigtigste naturturister, sagde han.
Han gjorde også opmærksom på, at der er mange penge at hente i fonde, hvis man vil udvikle naturen.
Naturvejleder Peter Løn mindede om, at man skal tage mennesker i hånden, når man tager dem med ud i naturen.
– Der er mange, der ved for lidt om, hvordan man gebærder sig. Derfor mangler vi flere naturvejledere, sagde han.
Hvor er stierne blevet af?
Birgitte Lau fra Klint har som medlem af Danmarks Naturfredningsforening i Odsherred arbejdet med fredningen af Klintebjerg, som blev afsluttet i december 2019.
– Ifølge fredningen skal kommunen anlægge et net af stier, men intet er sket. Nu er det snart syv år siden. Hvornår kommer stierne? spurgte hun.
Hun nævnte også en asfalteret sti ved Havnebyen, som ikke er blevet vedligeholdt, selv om kommunen er blevet underrettet flere gange.
– Stien er undermineret, så asfalten hænger frit i luften. Det kan ikke ses ovenfra, og en person er derfor faldet igennem og kommet alvorligt til skade. Hvorfor gør man ikke noget ved det? Der var ikke engang et advarselsskilt, sagde Birgitte Lau.
Flere skraldespande, bedre vejvisning og mere for singlerne
Lone Mørch fra NaturplejerKorpset efterlyste flere skraldespande blandt andet på rastepladser.
- Mange turister ved ikke, hvad de skal gøre af deres affald, når de kører hjem om mandagen, lød hendes erfaring.
Gitte Hededam fra Klint undrede sig over, hvorfor man har brugt sorte sten til at vise vej på Højderygstien.
– Jeg kan ikke finde dem. Hvorfor viser man ikke vej, som man for eksempel gør i Sverige, hvor man bruger en malerpensel til at afmærke en 400 kilometer lang vandrerute? Det er sikkert også billigere, sagde hun.
Hun gjorde samtidig opmærksom på behovet for muldtoiletter langs vandreruterne.
Karin Sauer fra Nyrup opfordrede politikerne til ikke kun at tænke på familierne.
– Vi har to millioner singler her i landet, og vi vil også gerne gå eller cykle, sove på små hoteller og spise sammen. Vi vil i det hele taget gerne have gode oplevelser, sagde hun.
En række undersøgelser viser, at naturturisme ikke behøver gå ud over naturen, og at det kan betale sig økonomisk for landkommuner som Odsherred. Derfor arbejder den grønne gruppe for at få mere naturturisme til Odsherred.
Gruppen Naturturisme Odsherred planlægger endnu er arrangement om naturturisme i Odsherred til foråret.
Bag gruppen ’Naturturisme i Odsherred’ står Friluftsrådet Vestsjælland, Dansk Vandrelaug Vestsjælland, DOF Vestsjælland, DN Odsherred, Sanddobberne Camping, NaturplejerKorpset og Forenede Sommerhusejere i Odsherred, FSiO i samarbejde med Odsherred Biblioteker og VisitOdsherred.
Læs mere
Mere natur giver store økonomiske gevinster
Naturbeskyttelse og turisme kan gå hånd i hånd
Paneldebat: Hvordan får Odsherred mere naturturisme?
Grønne organisationer i Odsherred sætter naturturisme på dagsordenen
Læserbrev: Nej, vi er ikke bange for forandringer, vi er tværtimod fremsynede
Resume af 202 høringssvar til hotelprojekt i fredet natur i Skamlebæk Odsherred
Naturturisme kræver vedligeholdelse af Odsherreds vandreruter
En grønnere turismepolitik er på vej i Odsherred
Grønne organisationer vil have indflydelse på Odsherreds turismepolitik
Samtykkeerklæring ved afgivelse af underskrift på Danmarks Naturfredningsforenings (DN) hjemmesider
Oplysning om det samtykke du accepterer ved at afgive din underskrift på en underskriftsindsamling på en af vores hjemmesider.
Du kan altid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte persondata@dn.dk.
Samtykkeerklæring
Der gives samtykke til at nedenstående organisation behandler dine persondata:
Danmarks Naturfredningsforening
Adresse: Masnedøgade 20
By: 2100 København Ø
CVR/EAN: 60804214
Telefonnr.: 39174000
E-mail.: persondata@dn.dk
Dine persondata behandles med følgende formål: Håndtering af underskrifter afgivet på en af DN’s hjemmesider.
Vi passer godt på dine data. Når du deltager i en underskriftsindsamling på en hjemmeside udgivet af Danmarks Naturfredningsforening, opbevarer vi dine indtastede data med det formål at kunne vise hvor mange personer, der har skrevet under på en given underskriftsindsamling og dermed tilkendegivet deres støtte til sagen:
Vi beder om din e-mail for at sikre os, at alle underskrifter er legitime og valide og dermed kan bruges til at skabe den ønskede grønne forandring.
Det er frivilligt, om du afgiver dit telefonnummer eller ej. Du kan dermed godt skrive under og deltage i kampagnen uden at oplyse dit telefonnummer.
Når du oplyser telefonnummer, kan du blive ringet op og spurgt, om du har lyst til at være medlem af Danmarks Naturfredningsforening. Du kan til enhver tid frabede dig opkald fra os.
Ved afgivelse af din underskrift accepterer du også, at vi holder dig opdateret om kampagnen via e-mail samt sender dig vores ugentlige nyhedsbrev og e-mails om andre støttemuligheder.
Du kan til enhver tid frabede dig henvendelser fra os, ved at klikke på afmeld, som du finder på en fast plads i bunden af alle vores e-mails.
Vi behandler ikke dine persondata til andre formål end de ovenfor listede.
Vi anvender denne type data om dig Navn og e-mail samt telefonnummer (såfremt du har oplyst dit telefonnummer).
Følgende eksterne databehandlere anvendes:
Charity Guard (telemarketingbureau)
Microsoft Customer Insights (vores e-mail-program)
Meta/Facebook
Eksponent ApS
Hvordan trækkes samtykke tilbage?
Du kan til hver en tid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte os via mailadressen persondata@dn.dk eller på telefon 39 17 40 00.