Naturturisme kræver vedligeholdelse af Odsherreds vandreruter
- Naturområder
- 12. april 2026
Af Dorte Schmidt, foto: Jørgen Boldt, Dansk Vandrelaug Vestsjælland
Der blev diskuteret og udvekslet ideer om naturturisme, da gruppen af grønne organisationer og andre naturelskere i Odsherred i marts holdt sit første møde om en mere grøn turismepolitik.
Især var manglen på vedligeholdelse af Odsherreds kilometerlange vandreruter oppe at vende.
For eksempel er Højderygstien flere steder groet til, og det gælder desværre også de fleste andre stisystemer i smukke omgivelser, der ellers kunne tiltrække den stadig voksende gruppe af turister, som ønsker oplevelser i naturen.
Ny vandrerute på vej
Det er positivt, at en ny vandrerute på 160 km er på vej i Odsherred. Vandreruten får navnet OdsherredRuten og kommer til at gå hele vejen rundt om Odsherred.
Ruten bliver en del af ’Danmarks Naturstier’, som er et nationalt net af velformidlede og velafmærkede vandreruter i naturen. Danmarks Naturstier, Geopark Odsherred og Odsherred Kommune har indgået et partnerskab om etableringen og vedligeholdelsen af ruten.
Læs mere i Udvalget for Klima, Teknik og Miljøs referat fra 3. februar 2026.
Hvor skal turisterne sove?
Ud over manglende pleje af vandreruterne er et andet problem manglen på muligheder for at overnatte undervejs. Det har man sørget for i andre kommuner.
Et godt eksempel er den 84 kilometer lange Gendarmsti i Sønderjylland. I dag er der årligt over 100.000 vandrere på stien, som tilsammen bruger omkring 50 millioner kroner til overnatning, mad og lokale oplevelser.
Hærvejen, Camønoen og VesterhavsCaminoen er andre gode eksempler på, hvordan man bedst tiltrækker danskere og udlændinge til at holde ferie i den danske natur.
Den grønne turisme skal styrkes
Ingen i den grønne gruppe er i tvivl om, at jo mere Odsherred Kommune styrker den grønne turisme, jo flere gæster vil der komme.
Gruppen er desuden enig om, at naturen skal være tilgængelig for alle, på en måde som ikke ødelægger kysterne og beskyttede områder. På den måde bevares naturen, som er Odsherreds vigtigste attraktion, og får samtidig flere feriegæster til Odsherred til gavn for kommunens økonomi
Men det kræver, at politikerne i Odsherred er parate til at gå nye veje.
Debat med politikerne på Folkemødet
Derfor har den grønne gruppe inviteret alle partier i byrådet til en paneldebat om en grønnere turismepolitik under Folkemødet i Odsherred den 5. maj kl. 11.
Debatten finder sted i debatteltet ’Kærligt demokrati’. Debatten indledes med et oplæg fra Jacob R. Kirkegaard Larsen fra Dansk Kyst- og Naturturisme.
Desuden er gruppen med til Folkemødet med en fælles bod under sloganet ’Kærlighed til Odsherreds natur.
Hvem er den grønne gruppe?
Læs også:
Idékatalog til GRØN TURISME I ODSHERRED
En grønnere turismepolitik er på vej i Odsherred
Grønne organisationer vil have indflydelse på Odsherreds turismepolitik
Samtykkeerklæring ved afgivelse af underskrift på Danmarks Naturfredningsforenings (DN) hjemmesider
Oplysning om det samtykke du accepterer ved at afgive din underskrift på en underskriftsindsamling på en af vores hjemmesider.
Du kan altid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte persondata@dn.dk.
Samtykkeerklæring
Der gives samtykke til at nedenstående organisation behandler dine persondata:
Danmarks Naturfredningsforening
Adresse: Masnedøgade 20
By: 2100 København Ø
CVR/EAN: 60804214
Telefonnr.: 39174000
E-mail.: persondata@dn.dk
Dine persondata behandles med følgende formål: Håndtering af underskrifter afgivet på en af DN’s hjemmesider.
Vi passer godt på dine data. Når du deltager i en underskriftsindsamling på en hjemmeside udgivet af Danmarks Naturfredningsforening, opbevarer vi dine indtastede data med det formål at kunne vise hvor mange personer, der har skrevet under på en given underskriftsindsamling og dermed tilkendegivet deres støtte til sagen: