Red Isefjord - stop muslingeskrab nu!
- Miljø
- 28. marts 2025
Demonstrationen mod muslingeskrab fandt sted på Hundested Havn lørdag 22. marts. Det er her, de to muslingebåde Ronja og Fortuna lander deres fangster.
For at få fyldt nettene med blåmuslinger, skræller de tunge jernskrabere på bådene 20-30 cm af fjordbunden, så der rejser sig en sort hale af mudder i kølvandet på skibene.
Fra mudderet frigives der næringsstoffer og organisk materiale. Så længe stofferne er nede i bunden af fjorden, gør de ingen skade. Men det gør de i høj grad, når de hvirvles op i vandsøjlen.
Muslingskrab skal stoppe nu og ikke først om otte år
Regeringen har foreslået, at muslingeskraberne skal have otte år til at udfase ødelæggelserne af muslingebanker, ålegræs og havbund.
Et forslag, som formand for DN Odsherred og bestyrelsesmedlem i Red Isefjord, Henrik Grüttner er rystet over:
- Hvis ikke muslingeskrab stoppes nu, bliver Isefjord mere og mere ødelagt og om otte år er der ikke mere liv i fjorden, siger han.
Stigende vrede blandt borgerne
Demonstrationen mod muslingeskrab var arrangeret af den nystiftede forening Red Isefjord i samarbejde med Odsherred Sportsfiskerforening og DN Odsherred.
Red Isefjord startede i januar med et arrangement på Odsherred Gymnasium hvor omkring 250 personer deltog. Siden blev der skabt en gruppe på Facebook. Baggrunden var en stigende vrede blandt borgere, der fisker, sejler, dykker eller på andre måder nyder naturen i og omkring fjorden.
For som næstformand i Dansk Sportsfiskerforbund Morten Jacobsen formulerede det under sin tale:
- Hvis man har noget, man gerne vil passe på, skal man lade være med at ødelægge det.
Svært af finde et flertal i Folketinget
Fra Folketinget deltog havmiljøordfører og SF’er Marianne Bigum. Hun måtte erkende, at det at det er svært at finde et flertal eller blive hørt af ministre og andre politikere - også selv om man har forskernes viden på sin side.
- Det burde ikke være så svært at lave politik. Man skal jo bare lytte til dem, der ved noget, og så gøre det, de siger. Men sådan er virkeligheden desværre ikke, sagde hun og understregede, at det i politik ikke er naturens interesser der tæller, men erhvervslivets.
Odsherred kommune har også fået nok
Et enigt byråd i Odsherred kommune sendte i februar en bekymringsskrivelse til minister for grøn trepart Jeppe Bruus, miljøminister Magnus Heunicke og minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen
Ifølge initiativtager og medlem af byrådet, Jette Sloth Nielsen (S) er kun en vej at gå, hvis fjorden igen skal huse rigdom og liv:
- Vi skal skabe balancen mellem benyttelse og beskyttelse af Isefjord, så vi kan få livet tilbage. Jeg har både set og lugtet, hvor dårligt fjorden har det. Så duer det ikke, at det liv, der er er tilbage bliver fjernet, knust og ødelagt med muslingefiskernes tunge skraberedskaber, sagde hun.
Kommunerne omkring fjorden bakker op
Red Isefjord har bedt kommunerne rundt omkring Isefjord om at skriver under på en fælles udtalelse til regeringen om kraftigt at fraråde udsættelsen af udfasning af muslingeskrab i otte år.
Indtil videre har både Holbæk, Frederikssund, Halsnæs og Odsherred har svaret, at de bakker op.
Samtykkeerklæring ved afgivelse af underskrift på Danmarks Naturfredningsforenings (DN) hjemmesider
Oplysning om det samtykke du accepterer ved at afgive din underskrift på en underskriftsindsamling på en af vores hjemmesider.
Du kan altid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte persondata@dn.dk.
Samtykkeerklæring
Der gives samtykke til at nedenstående organisation behandler dine persondata:
Danmarks Naturfredningsforening
Adresse: Masnedøgade 20
By: 2100 København Ø
CVR/EAN: 60804214
Telefonnr.: 39174000
E-mail.: persondata@dn.dk
Dine persondata behandles med følgende formål: Håndtering af underskrifter afgivet på en af DN’s hjemmesider.
Vi passer godt på dine data. Når du deltager i en underskriftsindsamling på en hjemmeside udgivet af Danmarks Naturfredningsforening, opbevarer vi dine indtastede data med det formål at kunne vise hvor mange personer, der har skrevet under på en given underskriftsindsamling og dermed tilkendegivet deres støtte til sagen: