DN starter kampagne for beskyttelse af drikkevandet

Hvad er BNBO?
 ”Boringsnære beskyttelsesområder” er områder omkring drikkevandsvandboringer. BNBO er karakteriseret ved, at der er kort afstand til boringen, og der kan være øget risiko for forurening med pesticider.

Hvad drejer historien sig om?
I 2019 besluttede et bredt flertal i Folketinget med daværende miljøminister Jacob Ellemann-Jensen i spidsen at beskytte de sårbare boringsområder, hvor vores drikkevand hentes op, mod sprøjtegift. Dengang lød det blandt andet, at ”det skal være slut med at sprøjte nær drikkevandsboringer.”

Aftalen gik ud på, at kommunerne selv skulle indgå frivillige aftaler med lodsejerne til de såkaldte boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) – med det forbehold, at hvis kommunerne ikke var kommet i mål ved udgangen af 2022, ville aftalepartierne indføre et sprøjteforbud i områderne.

Tre år er nu gået, aftaleperioden udløbet, og det viser sig, at strategien med frivillige aftaler har slået fejl. Således kunne mediet Altinget på baggrund af en aktindsigt før jul fortælle, at der kun er indgået aftaler for 5 procent af de beskyttelseskrævende boringsområder på landsplan (det tal er dog steget en anelse, til knap 7 procent, frem til aftaleudløb ved nytår).

Hvad er det, vi kritiserer?
Vores drikkevand er under pres. Der gøres flere og flere fund af pesticidrester i drikkevandsboringerne – der er i dag pesticidrester i over halvdelen af alle aktive drikkevandsboringer. Derfor skal vi gøre, alt vi kan, for at passe på vores drikkevand og vores boringer.

Planen fra 2019 om at beskytte BNBO var blot det første skridt for at beskytte de allermest sårbare arealer (i dag taler vi jo også om at beskytte meget større arealer i form af indvindingsområderne/lave grundvandsparker) og derfor er det stærkt kritisabelt, at vi i dag ikke er kommet længere med denne minimumsbeskyttelse.

Dels er det kritisabelt fordi det ikke kan gå hurtigt nok med at få beskyttet boringerne og dels fordi det var en del af aftalen dengang, at kom kommunerne ikke i mål, så ville der komme et forbud – og lige nu kan ministeren ikke svare på, om man rent faktisk vil lave et forbud, selvom vi klart kan se, at man ikke engang er tæt på at være kommet i mål.

Hvad er vores budskab?
De frivillige aftaler har slået fejl, og derfor bør der nu indføres et forbud mod sprøjtemidler i BNBO, som der blevet lovet i aftalen om BNBO og så vi får beskyttet dem en gang for alle.

At beskytte de områder der ligger helt tæt på vores boringer er et minimum. Det burde slet ikke være til debat, at man selvfølgelig ikke skal kunne sprøjte helt tæt på vores drikkevandsboringer.

Vores drikkevand er for vigtig en ressource til at vi blot lader det være op til frivillighed, om det skal beskyttes eller ej. Vi kan ikke vente længere.

Hvad er næste skridt for BNBO?
Ifølge den politiske aftale fra 2019 skulle der, hvis kommunerne ikke var kommet i mål med aftalerne inden udgangen af 2022, indføres et sprøjteforbud i BNBO.

Den 7. februar afholder miljøministeren møde med aftalepartierne, hvor man skal drøfte status og næste skridt.

Vi presser på for et forbud som følge af aftalen der blev indgået i 2019. Landbrug & Fødevarer har modsat meldt ud, at de håber på en forlængelse af perioden for at indgå frivillige aftaler.

Hvorfor er kommunerne ikke kommet længere?
Overordnet har vi hørt, at det har været en kompliceret proces ude i kommunerne, og at der er en række benspænd der gør det svært og langsommeligt at komme i mål – ligesom der sikkert er forskel fra kommune til kommune. Dertil kommer, at dele af landbruget har været uvillige til at indgå aftaler.

For os er det afgørende imidlertid heller ikke, hvorfor man ikke er kommet længere, men blot det faktum, at vi her flere år efter stadig står et sted, hvor næsten ingen aftaler er indgået og hvor meget få BNBO’er er blevet beskyttede. Der er simpelthen for lidt handling, og vores drikkevand kan ikke vente længere.