De færreste er sikkert er klar over, er at der findes mange forskellige mælkebøtter.

Mogens Skytte Christiansen skrev i ’Danmarks vilde planter’ fra 1970, at der findes omkring 100 forskellige ’små-arter’ i Danmark. Han var så venlig at operere med ganske få samlearter bl.a. Almindelig Mælkebøtte. Men den går ikke længere. Prøve blot at søge i www.naturbasen.dk.

Så mangler du en hobby, kan du begynde at bestemme de forskellige mælkebøtter. Men vær klar over, at det er svært. Se evt. mere her: https://www.fugleognatur.dk/keys/taraxacum.asp?mode=sektionerne

Grunden til at de mange arter har kunnet udvikle sig er, at mælkebøtter – for de fleste arters vedkommende – formerer sig uden befrugtning. Så hver gang der opstår en levedygtig mutation i et af frøanlæggene er der i princippet basis for en ny art. Nogle af disse arter har så vist sig at være særligt levedygtige på bestemte levesteder.

Og så vi har altså her en plante som gennem årtusinderne har gjort sig uafhængig af bier og andre bestøvere. Ganske smart, ikke?

Jeg behøver vel ikke fortælle, hvor hadet planten er blandt visse haveejere. Det er vel især det æstetiske problem at der kommer gule blomster i den ellers grønne plæne, som kan virke ophidsende på nogen. Så hver forsommer går kampen i gang. Sandsynligheden for at få hele den lange pælerod med op, når man luger, er dog meget lille. Så senere på sommeren efter er roden klar igen med nye skud…

Tidligere var man mest optaget af den skade planterne gjorde på markerne, hvor de konkurrerede med græsserne om pladsen. Det gav anledning til navne som Fandens Mælkebøtte og Troldkoneko. De gamle navne er også opstået, fordi man troede, at den rigelige mælkesaft i planten kunne fremkalde vorter. Det er dog ikke tilfældet.

Planten har også gjort nytte gennem tider. I perioder har man brugt rødderne til at producere kaffe-substitut, på samme måde som man brugte Cikorie. Og der kan faktisk også udvindes kautsjuk – et råprodukt til fremstilling af gummi – fra visse typer mælkebøtter.

Medicinsk har man brugt de spæde blade mod lidelser i fordøjelsessystemet og mod nyrelidelser. Dette hænger sammen med planternes indhold af bitterstoffet ’taraxacin’ – der er vanddrivende - og en del nyttige vitaminer og mineraler. De friske og spæde blade kan også bruges i salater, men er altså lidt bitre – måske kan de erstatte Rucola i din salatskål.

Blomsterne kan ifølge Bjarne Egholms bog ’Naturen Køkkenhave’ bruges til vin, hvis man er klar til at samle en kurvfuld og vente et par år. Så skulle det blive som en god sherry.

Mange forskellige natsommerfugle lever som larver af mælkebøtter – bl.a. er larverne af Smutugle glade for planterne. Så vil du give sommerfuglene en chance, skal du lade mælkebøtterne stå.

Skrevet af Henrik Grüttner

Rundkørsel med mælkebøtter som forårsbebudere...