Er Isefjord fyldt med sprøjtegifte?
Ja, sandsynligvis, men det vides ikke med sikkerhed
Af havbiolog Gunni Ærtebjerg
Blandt andet de inddæmmede arealer omkring Lammefjorden dyrkes konventionelt med intensiv sprøjtning af afgrøderne. Hvad der af sprøjtegiftresterne ikke ender i afgrøderne eller grundvand, ender for en stor dels vedkommende sandsynligvis ude i den våde Lammefjord.
Drænene ligger umiddelbart under rodzonen, leder drænvandet hurtigt til midterkanalerne, hvorfra det sammen med det udvaskede nitrat hurtigt pumpes ud i fjorden.
39 forskellige sprøjtegifte
Et enkelt medlem af Lammefjordens Grøntsagslav, en lille ejendom på knap 40 ha, dyrkede 6 forskellige afgrøder: Vinterhvede, vårbyg, rødkål, spisekartofler, læggekartofler og gulerødder.
Til Miljøstyrelsens database har de indberettet, at de i registreringsåret 2022-23 har anvendt 39 forskellige sprøjtegifte! Otte af dem er opgivet i vægt til i alt 26 kg, de øvrige 31 opgivet tilsammen til 375 liter.
Dette bare et eksempel på, hvad der foregår på de op til 5.000 ha, der dyrkes og sprøjtes tilsvarende, blandt andet ca. 1.000 ha med kartofler, der sprøjtes i gennemsnit 13 gange i en vækstsæson, og ca. 300 ha med gulerødder.
Undersøgelser er på vej
Der findes ingen undersøgelser af, hvilke og hvor meget sprøjtegift der ender ude i fjorden, eller hvilke effekter det har på flora og fauna.
Det er Aarhus Universitet ved at etablere et projekt til belysning af. Heldigvis.
Der findes heller ingen målinger af, hvad der findes af sprøjtegifte i tang, fisk og skaldyr, der spises fra Isefjorden.
Og det på trods af, at der i dag er stakkevis af videnskabelige beviser på de sundhedsskadelige effekter på både mennesker, husdyr og natur. Blandt andet ved man, at sprøjtegiftene er medvirkende til parkinson, sklerose, cancer, demens, autisme, barnløshed, reduceret intelligens hos børn m.m.
Alene derfor skal sprøjtegifte ikke alene undersøges. De skal forbydes.
