Skab blomstrende områder ved at lade græsset stå

 

Hvorfor:

Fordi dér hvor man ikke slår græsset tæt, vil der med tiden opstå et blomsterende område (– eller en ’planteskole’ se senere).

Du får både noget smukt at se på, og du gavner naturen i form af hjælp til bl.a. sommerfugle og bier.

Hvordan:

Vælg et område hvor græsset får lov at vokse.

Slå det vilde græs en enkelt gang i sæsonen, efter at blomsterne har smidt frøene. Så har du automatisk frø til næste sæson i jorden.

Slå det i en højde på 10-15 cm.

Det er vigtigt, at du fjerner det afklippede, for ellers bliver det til gødning til de grove græsser, som udkonkurrerer de vilde planter.

 

Her en smuk beplantning af Dagpragtstjerne – som garanteret ikke havde udviklet sig hvis græsset var blevet slået tæt.

Tag godt imod selvsåede træer og buske, og værdsæt de hjemmehørende arter

Hvorfor:

Fordi området, du lader være i fred, vil give opvækst af buske og træer, som er veltilpassede til netop din grund.

Hvordan:

Ved at udnytte den ‘planteskole’, som naturligt opstår i områder der får lov at passe sig selv.

En gang eller to om året kan man gå ’planteskolen’ igennem og fjerne de uønskede vækster.

Se liste over hjemmehørende buske og træer her:

https://silvadanica.dk/uf/90000_99999/93508/aa4c19e213456aac0fdc4702a58fbe61.pdf

 

Her ses hvordan der opstår en hel lille planteskole, hvor træerne er fældet – hvis man lader være med at slå græsset.

Bevar lyngen - hvis du er så heldig at have den…

Hvorfor:

Fordi lyngområderne er en helt særlig naturtype, som bl.a. huser mange spændende insekter…

Hvordan:

Lyngplanterne er meget kræsne med hensyn til jordbunden. Hvis du finder Smalbladet Høgeurt, kan der normalt også gro lyng.

Pleje: Fjern græsser og Vild Kaprifolium mv. mellem lyngplanterne, og klip de visne blomster af i det tidlige forår for at holde den frisk…

Start forfra: Har græsset taget helt over, kan det være nødvendigt at skrabe græstørven af og starte forfra…

 

Et grantræ med grenene i behold hele vejen ned er lidt af en sjældenhed…

Bekæmp de invasive arter:

  • Rynket Rose

  • Japansk pileurt + Kæmpe-Pileurt

  • Kæmpe Bjørneklo

  • Tusindtop

  • Pilebladet Spiræa

  • Canadisk Gyldenris

  • Glansbladet Hæg

  • Kæmpe-Balsamin

  • Gyvel

Hvorfor:

Fordi disse arter vokser ubehersket og overvokser de øvrige planter.

Typisk er de indført fordi de er smukke, vokser godt og ikke har naturlige fjender her i DK.

Hvordan:

Generelt:

  • Undgå at de danner og smider frø

  • Fjern planterne – igen og igen...! Så der ikke kan opbygges næring i rodnettet

  • Fjern rødderne! Mest effektivt – og mest besværligt…!

Læs mere her: https://silvadanica.dk/uf/90000_99999/93508/c386a5899c8041e8081e953c013c0b66.pdf

Eng-forglemmigej og Storkenæb i kanten af et græsareal. Overlever fint fordi plænen ikke slås tæt.

Få en blomstrende græsplæne ved at slå den blidt og sjældent

Hvorfor:

Græsplænen kan rumme mange smukke og nyttige planter, men mange tåler ikke den tætte slåning.

Slår du den blidt, får du både noget smukt at se på, og du gavner naturen i form af hjælp til bl.a. sommerfugle og bier.

Hvordan:

Brug den højeste indstilling på plæneklipperen, og slå kun plænen få gange i løbet af sommeren.

 

Der kommer også blomster i den tæt slåede plæne, men kun få kan udvikle sig i denne højde – her Tusindfryd/Bellis.

 

Her ses blomstrende Smalbladet Høgeurt – sammen med Hedelyng.

 

Skab en smuk og varieret beplantning ved at beskære og fælde, mens træer og buske stadig er smukke

Hvorfor:

Fordi en af værdierne ved fritidshusgrundene er den mosaik af højt og lavt, tæt og åbent, hvor forskellige planter kan trives, og der dermed kan leve mange forskellige insekter, som igen er føde for mange forskellige slags fugle.

Planter har deres naturlige højde, og hvis man arbejder MED deres foretrukne højde i stedet for IMOD, sparer man meget arbejde.

Hvordan:

Ved hele tiden at være opmærksom på om de prioriterede buske og træer har gode vilkår. Det handler både om at andre vækster ikke skader dem, og om lys og luft.

Hold naturen sund ved at undgå fremmed jord, kunstgødning og sprøjtemidler

Hvorfor:

De fleste ukrudts- og skadedyrsmidler er skadelige for såvel grundvandet som for dine muligheder for en rigere natur på din grund.

Kunstgødning vil medvirke til at de grådige planter som Brændenælde og Skvalderkål får gode vilkår – og så er det slut med den naturlige beplantning.

‘Muldjord’ vil ofte være meget næringsrigt og fyldt med frø af planter, som slet ikke hører til…

Hvordan:

Fjern næring fra din grund, ved at samle græs og andet afklip og køre det væk. Så vil problemerne med de grådige planter gradvis forsvinde.

I stedet får man de naturlige planter – det som nogen kalder ‘ukrudt’, men som vi kalder ‘natur’!

 

Her har man i bedste mening lagt ‘muld’ på et sivedræn. Resultatet er uhæmmet vækst af Brændenælder, Canadisk Gyldenris og andre grådige planter.

 

Få sammenhæng i jeres område ved at tale med naboerne…

Hvorfor:

Naturen respekterer ikke skelpælene, og mange beplantninger bliver smukkest, hvis de får lov til at udvikle sig på tværs af grundene.

Og fordi den viden, du efterhånden skaber om naturen på din grund, ikke nødvendigvis ligger lige for hos alle mennesker. Men den viden må gerne brede sig som ringe i vandet.

Hvordan:

Det handler om at dele sin glæde ved det der lykkes. Vis f.eks. en beplantning du er særlig glad for, eller fortæl hvilke fugle eller sommerfugle, du har set.

Giv gode råd, men kun hvis du bliver spurgt!

Husk altid, at der er mange måder at gøre tingene på, og naturen kan trives med mange af dem.

                                                                                   

Henrik Grüttner, 15-07-2019

Hent hele denne tekst som pdf her: