Maria Reumert Gjerding: De store planteædere er en forudsætning for at få naturen tilbage
Vi skal lade træer, buske og planter komme af sig selv. Vi skal have flere store planteædere ud i naturen. Og vi skal droppe dræn og grøfter, så vandet kan løbe frit. Det er ifølge Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening, opskriften på at få naturen tilbage i Danmark.Af Dorte Schmidt
 Fotos: Jonathan Sandström
- Vi skal ændre de fejl, vi selv har begået og hjælpe naturen tilbage til den tilstand, den var i, før vi ødelagde den, pointerer Maria Reumert Gjerding i sit oplæg i Hallerne i Odsherred torsdag den 23. oktober.
Hun var inviteret med til årsmødet i Danmarks Naturfredningsforening i Odsherred for at fortælle om naturens tilstand og planerne i den grønne trepart.
I regn og blæst på Skamlebæksletten
Inden mødet besøgte hun Skamlebæksletten sammen med bestyrelsen for DN Odsherred, og selv om det både regnede og blæste var hun imponeret over den smukke natur med flere sjældne arter og den flotte udsigt over Sejerøbugten.
Men hun undrede sig over, at der ikke er nogen naturpleje af området, og at sletten derfor er ved at gro til i gyvler.
Eksperter i biodiversitet
- Det er netop derfor, at det er så vigtigt at få de store planteædere ud i naturen igen. For de sørger for lysåbne områder, som mange planter og insekter er afhængige af. Uden de store planteædere ville al natur gro til i buske og træer, understreger Maria Reumert Gjerding på mødet og forklarer, hvorfor det er vigtigt, at dyrene går ude hele året.
- For at skabe balance i naturen skal vi finde tilbage til dengang, dyrene gik ude både sommer og vinter. Det har stor betydning for biodiversiteten, og det betyder ikke, at dyrene sulter om vinteren. De æder træer og buske, og de tærer på de fedtdepoter, de har opbygget i løbet af sommeren. Det er naturligt, at køer og heste ikke er lige tykke året rundt, siger hun.
Naturen vil komme af sig selv
Når først de store planteædere er en del af naturen året rundt, behøver den ingen pleje. Træer, buske og planter og en varieret natur vil komme af sig selv.
I Odsherred bliver der sat kvæg og heste ud i blandt andet Ulkerup Skov og Anneberg Skov. Desuden stopper dræningen af skovene, så de bliver mere våde.
På landsplan skal der blandt andet udtages 140.000 hektar lavbundsjord og allerede nu har de lokale treparter peget på over 200.000 hektar, der kan forvandles til natur. Og der kommer flere forslag om udtagning af jord, når resten af treparterne er i mål inden fristen udløber 1. januar 2026.
- Det betyder, at der stadig er jord nok at udtage, selvom der er lodsejere, som ikke vil være med til en omlægning, siger hun.
Odsherred er på vej
Odsherred Kommune er med i treparten for Isefjord og Roskilde Fjord samt den for Kalundborg, som omfatter Sejerøbugten og nordkysten langs Kattegat.
Treparten i Kalundborg er netop blevet færdig med sine forslag, og planerne for Isefjord og Roskilde Fjord er lige på trapperne.
Næste skridt bliver at føre treparternes planer ud i livet i samarbejde med lodsejerne. Dette er planlagt til at blive gennemført i 2026.