Skarnbasserne kommer frem
For tiden kan man se de flotte blåskinnende Skarnbasser hist og her. De har levet under jorden hele vinteren, hvor de har levet af den klump ’skarn’, som moren havde samlet til den og gravet ned. I dag tør vi godt skrive, at Skarnbasserne lever af andre dyrs lort…Jeg vil her citere fra den fine bog ’Havens dyreliv’, som udkom i 1950, hvor V. Abrahamsen, B. Løppenthin og E. Tetens Nielsen fortæller underholdende om pattedyr, fugle og andre dyr i haven.
Om Skarnbassernes liv skriver de:
”Skarnbasserne er ganske raffinerede i deres levevis; når de under deres tøffen rundt om aftenen ved hjælp af lugtesansen har opsporet en gødningshob, slår de sig ned i den og graver jorden væk under den. Næste dag er gødningen væk og Skarnbassen kan i ro og mag sidde og fortære sit måltid. Hvis vejret er til det, flyver den ud næste aften og finder en ny klump gødning og overlader levningerne til at gøre nytte for de omkringvoksende planter. Er vejret dårligt, bliver bassen i hulen og spiser gødningen op…
Først sent på året melder kønsdriften sig, og han og hun søger sammen i et kort, men efter insektforhold usædvanligt harmonisk samliv. Parret opsøger en stor og ganske frisk kokasse og graver en dyb, lodret, sommetider noget krummet gang ned i jorden. I sidegange anbringes æg og klumper af gødningen, som senere skal tjene larven til næring.
Skarnbasserne kommer ud af ægget om foråret eller, hvis ægget er lagt nogenlunde tidligt, allerede om efteråret efter et par ugers forløb. Kokassen er lidt for hård kost for de spæde larver, der først spiser et ejendommeligt grønligt overtræk, moderen har udstyret den nærmeste del af kammeret med. Det er en slags halvfordøjet føde, som moderen gylper op til ernæring for larven.
Skarnbasserne har altså yngelpleje, en omhu for afkommet, der er drevet endnu videre hos Middelhavslandenes Skarabæer – som man kan læse om andre steder.”
Se det er da naturhistorie som virkelig giver børn og voksne en forståelse af livet som Skarnbasse!
I dag er kokasserne blevet sjældne, og derfor er de Markskarnbasser, som der fortælles om ovenfor, er blevet ganske sjældne. Men Skovskarnbasserne findes stadig i stort tal. Ifølge Morten D.D. Hansen kan der findes mindst tusind Skovskarnbasser i en hektar normal løvskov. Skovskarnbasserne lever især af rådyr- og musegødning, og kan også tage sig af hundelorte – ingen tvivl om at Skarnbasserne lever op til deres lidt gammeldags navn og fjerner ’skarn’ – som affaldet hed i gamle dage.
Læs meget mere i Morten D.D. Hansens fine hæfte fra Natur og Museum ’Skarnbasser og andre møgdyr’ – kan købes her: https://www.naturhistoriskmuseum.dk/webshop/natur-og-museum
Eller se de forskellige danske arter på www.naturbasen.dk/art/2081/skovskarnbasse
Henrik Grüttner
Skovskarnbasse (tror jeg)
