I DN Odsherred samarbejder en gruppe af frivillige om en lang række spændende opgaver og aktiviteter.

Vi beskæftiger os hver især med det, som vi er bedst til. Vores holdning er, at det skal være sjovt og tilfredsstillende at være med til at gøre en forskel.

Som frivillig bestemmer du selv, hvordan og hvor meget du vil deltage i aktiviteterne. 


Vælg selv dine opgaver

Du vælge mellem opgaver som:

  • At være med til at planlægge og arrangere ture, workshops, foredrag debatter eller andet, der giver deltagerne lyst til at opleve og passe på naturen
  • At være med til at udvikle arrangementer for børn og deres voksne. Børn, der oplever naturen fra barnsben af, vil også beskytte den som voksen
  • At tage med, når vi er ude med vores pavillon og informationer til større begivenheder for at oplyse om, hvorfor og hvordan vi gør en forskel for Odsherreds natur og miljø
  • At deltag i praktisk pleje af naturen ved at rydde krat, bekæmpe bjørneklo eller være med til at slå hø
  • At holde øje med dagsordner og andet relevant hos kommunen
  • At være med til at arbejde for beskyttelse af grundvand, åer, søer fjorde og vandet langs Odsherreds kyster miljø
  • At holde øje med forureninger, hærværk på naturen eller andre problemer, som der skal gøre noget ved.

Andre vigtige opgaver

Vi har desuden en række mere faglige opgaver, som også er spændende at være med til. 

  • Vi er repræsenteret i flere råd og udvalg i Odsherred Kommune og holder øje med ændringer i lokalplaner, kommeplan og andre af de lokale planer for byggeri, turismepolitik, erhvervspolitik og andre relevante lområder
  • Vi beskæftiger os med fredningssager og tager med fredningsnævnet ud for at besigtige projekter i fredede områder
  • Vi er høringsberettigede i sager, der har med natur, miljø og klima at gøre
  • Vi er Danmark Naturfredningsforenings repræsenteret i den lokale grønne trepart for Isefjord og Roskilde Fjord og har desuden en repræsentant i baggrundsgruppen for treparten i Kalundborg, som vi deler kysterne mod Kattegat med.

Kontakt os, hvis du vil vide mere

Send os en mail odsherred@dn.dk">odsherred@dn.dk hvis du vil vide mere

Du kan også ringe til Dorte Schmidt på 24 63 34 77