Ifølge evalueringen fra 2021 af forsøgsordningen har seks af de ti projekter fra første runde af forsøgsordningen mødt hindringer og store forsinkelser som følge af behandling i Miljø-og Fødevareklagenævnet og Planklagenævnet, høringsprocedurer, VVM redegørelse for Natura2000 områder og vurderinger af påvirkningen af bilag IV-arter.

Desuden var det erfaringen, at enkeltprojekter uden sammenhæng med en samlet turismemæssig planlægning for de pågældende områder ikke giver god effekt. 

Da projektet Skamlebæk Badehotel vil kræve flere yderligere undersøgelser og dispensationer end det har været tilfældet for de øvrige nuværende og tidligere ansøgte projekter, da det ikke indgår i en plan for en sammenhængende turismestrategi, og da projektet mødet stor lokal modstand, så forekommer det ikke at være hensigtsmæssigt at overveje at udvælge det projekt.

Naturbeskyttelsen på arealet, fra https://danmarksarealinformation.miljoeportal.dk 

Grønternet: Natura 2000, gul- og lilla skraveret er beskyttet natur (overdrev og tør hede) og cirklen angiver fortidsmindebeskyttelsen.

DN Odsherred er bekymret for at en langvarig proces omkring et evt. hotelbyggeri, som måske til sidst må opgives, vil hindre andre løsninger, som f.eks. et salg af jorden til staten eller fonde med naturformål, og imens vil naturens tilstand på stedet fortsætte med at blive forringet.

 DN Odsherred har følgende supplerende information til Odsherreds Kommunes ansøgning, ordnet efter ansøgningskriterierne, og vi anmoder om at de vil blive taget i betragtning ved behandlingen af ansøgningen:

1. Kriterie: Ved bedømmelsen af badehotellets potentiale til at skabe vækst og udvikling i kyst og naturturismen området må det tages i betragtning, at et nybygget hotel placeret midt i et sjældent og sårbart naturområde også kan virke negativt på turismeudviklingen. Den ubebyggede kyststrækning er den største attraktion i området, og den uberørte og specielle natur er tiltrækningen for sommerhusbrugerne og besøgende udefra. Desuden er det planen for Natura2000 området at skabe større og sammenhængende naturområder med bedre adgang for offentligheden, hvilket den igangværende fredningssag også sigter mod. Vi kan ikke se hvordan et badehotel vil passe ind i de planer.

Det er DN’s holdning, at kravet om at forsøgsprojekterne lægges i tilknytning til eksisterende turismeaktiviteter er afgørende, også når det gælder de ubenyttede kystnære bygninger, hvilket fremgår af DN’s høringssvar og kommentarer til forsøgsordningen. Man behøver ikke for enhver pris at udnytte tomme bygninger ved kysten, men kan i stedet overveje om der er større turismemæssigt potentiale i at fjerne dem. Badehotellet kan, uden forudgående overordnede overvejelser om hvad der gavner turismen i området mest, komme til at gøre mere skade end gavn for turismen og sommerhusene.

2. Kriterie: Odsherred har ikke en samlet turismepolitik, og der er ikke foretaget en afvejning af naturhensyn kontra indtægter fra turisme- og oplevelsesøkonomi. Badehotellet er indsat i Odsherred Kommunes nyligt opdaterede planstrategi, men det oplyses i ansøgningen ikke om at projektet går på tværs af flere af kommunens andre planer og politikker. Området er i kommunens Naturkvalitetsplan udpeget som Biologisk Kerneområde, hvor biodiversiteten skal sikres og tilbagegangen vendes. Hotellet ønskes lagt på et sted, hvor der ingen tilknytning er til øvrige turismemæssige aktiviteter, og hvor infrastrukturen ikke er forberedt til så stort et hotel, og hvor lokalbefolkningens holdninger ikke har været inddraget.

Det skrives også i ansøgningen, at projektet hænger sammen med “Udviklingsplan for Sjælland og øerne - en fælles ambition for turismen mod 2025”, men det nævnes ikke, at denne plan forudsætter, at der skal laves udviklingsplaner for de udpegede turist-“kraftcentre”. En sådan plan er ikke lavet for Skamlebæk-Ordrup området som det er gjort for de to andre “kraftcentre” i Nykøbing og Havnebyen. Det nævnes heller ikke at udviklingsplanen slår fast, at de miljømæssige konsekvenser af turismen skal reduceres, at man ikke skal gå på kompromis med natur-kulturværdierne, samt at udviklingen i turismen skal ske i dialog med lokalsamfundene, hvis opbakning er afgørende. Dette er ikke tilfældet for badehotelprojektet, og dialogen med de omkringboende og andre brugere af sletten har fået et dårligt udgangspunkt.

I ansøgningens beskrivelse af den gennemførte høringsproces for Odsherred kommunes Planstrategi 2023 nævnes ikke, at der blandt deltagerne i det afholdte borgermøde var stor utilfredshed med at der ikke på mødet blev oplyst fakta om badehotellet, og det nævnes heller ikke at den efterfølgende høring gav mange (46) udelukkende kritiske høringssvar, som Byrådet valgte at overhøre. Et resume af høringssvarene er anført nedenfor, med et link til alle svarene.

3. Kriterie: Med en bygningshøjde øget med en etage mere end den eksisterende bygning er det ikke klart hvordan den foreslåede nye bygning “mere nænsomt indskriver sig i naturen”. Hvorvidt hotelbygningen opføres under tilstrækkelig hensyntagen til den omkringliggende natur og landskabet, bliver det op til Fredningsnævnet for Vestsjælland at afgøre

4. Kriterie: Det er ikke overbevisende forklaret hvordan badehotelprojektet indeholder tiltag, som bidrager positivt til denne omkringliggende natur og til gode naturoplevelser, og en del oplysninger om naturforholdene er ikke medtaget i ansøgningen: Området er bedømt til at have høj naturværdi (HNV) og rummer mange rødlistede og truede arter.

Naturen omkring den gamle radiostation er helt særligt for kyststrækningen, idet den sjældne og sårbare naturtype Tør Hede ikke findes andre steder i regionen. Den mulige skadevirkning som hotelbyggeriet, de tekniske anlæg, trafikken og hotelgæsterne kan give på den omkringliggende natur er ikke undersøgt, og den vurdering må afvente den miljøkonsekvensanalyse, som Habitatbekendtgørelsen kræver.

Påstanden under det tredje kriterie om “at den nye ejendom ikke påvirker naturen og landskabet negativt” og under fjerde kriterie om at der “ikke vil ske påvirkning af hverken udpegede habitatnaturtyper eller bilag 4 arter på noget tidspunkt i processen” er således ikke underbygget.

HNV kort fra Danmarks Arealinformation, der på en skala fra 0-14 rangordner Danmarks områder efter deres kendte naturværdier: Den lysebrune farve angiver kulturarvsareal. Radiobygningerne er markeret med blå farve.

Under Naturforbedring og pleje anføres det i ansøgningen at området i dag i samarbejde med Skamlebæk Naturlaug, i et projekt finansieret af Den Danske Naturfond. Dette projekt omfatter kun 7,5 hektar, altså kun en femtedel af området, og projektet udløber med udgangen af 2024.

Det anføres at “ejer og bygherre har tilkendegivet at de ønsker at pleje arealet i tæt dialog med kommunen og de mange frivillige ildsjæle, som er engageret i den grønne dagsorden og Skamlebækssletten”. Men ejeren har ikke kontaktet Skamlebæk Naturlaug vedrørende den fremtidige naturpleje af området, og det er tvivlsomt om der er basis for et samarbejde, da mange af Naturlaugets 561 medlemmer er kritiske overfor at der opføres et badehotel midt i den sårbare og sjældne natur. Odsherred Kommune er plejeansvarlig, men har ikke kunnet garantere, at den tiltrængte og nødvendige naturpleje fremover bliver gennemført. Vi finder således ikke, at der er redegjort tilstrækkeligt for opfyldelsen af det fjerde kriterie i forsøgsordningen.

Det påstås i ansøgningen at badehotellet ikke vil kræve dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3, da bygningerne opføres på arealer der ligger uden for de beskyttede naturtyper. Men det kan ikke udelukkes at der skal dispenseres, da ændringer på arealer, der ligger op til §3 områder og som kan ændre disses tilstand, ifølge Miljøstyrelsens vejledning også kan kræve dispensation.

Natura 2000: Ansøgningen omfatter ikke en uddybet forklaring af hvorvidt badehotelprojektet er i overensstemmelse med Habitatbekendtgørelsen og Planhabitatbekendtgørelsen, og der er ikke vedlagt en uddybende vurdering vedrørende Natura 2000 områdets beskyttede arter. Af bilag IV arter vil især den påviste forekomst af markfirben være i fokus. N2000 området friholder ikke det bebyggede område.

Det vil kræve en større grad af detailplanlægning af projektet end den nuværende, for at kunne vurdere, hvor meget de fysiske anlæg, der er nødvendige for et hotel, vil kunne påvirke den omkringliggende natur. Man må forvente, at gæster til 40-45 værelser samt restaurantgæster vil kunne give en anselig ekstra trafik og slid på hele området.

Kloakering: Det anføres i ansøgningen noget modstridende at kloakering bliver nødvendig, og at spildevandet kan blive renset i et rodzoneanlæg med udløb i Skamlebækken, og det er ikke klart hvad der satses på. Den sidste løsning er ikke holdbar, for det kommer til at dreje sig om anselige mængder spildevand og der er ikke arealer, som et stort biologisk anlæg kan etableres

på. Desuden har den type anlæg det med ikke at virke så godt i kolde perioder, og udløb i et beskyttet vandløb, der leder direkte til en badestrand, er ikke hensigtsmæssigt. Men kloakering er også vanskelig, Odsherred Forsyning har af økonomiske årsager netop måttet udsætte kloakeringen andre steder i kommunen, og Skamlebækområdet står langt nede på deres liste, så kloakering fra et badehotel der antages at have meget lange udsigter.

Andre kommentarer:

Fredningssagen:

Det anføres i ansøgningen, at Skamlebæk Badehotel ønsker at “respektere og indskrive sig nænsomt i fredningsforslaget”. Men forslaget forholder sig ikke konkret til de fredningsbestemmelser, der har haft retsvirkning siden fredningsforslaget blev fremsat i juli 2021. Der nævnes kun fredningens formål, som ansøgningen ikke omtaler hvordan hotelprojektet konkret vil leve op til, samt noget om parkeringsforholdene.

Fredningsdokumentet kan læses her:

https://fredningsnaevn.dk/annonceringer/tidligere-annonceringer/fredningsforslag-for-veddinge-bakker-og-skamlebaeksletten-i-odsherred-kommune

Følgende dele af af fredningsforslaget vil hotelprojektet skulle leve op til:

Formålsbestemmelserne (resume):

* at bevare og forbedre områdets naturværdier og landskabelige værdier,

* at sikre de geologiske interesser og at skabe grundlag for, at der sker en formidling af disse,

* at sikre og forbedre områdets rekreative kvaliteter, herunder offentlighedens adgang til området via stisystemer,

* at sikre at anvendelsen af den nedlagte radiostation så vidt muligt anvendes til formål, som understøtter fredningens formål, herunder eksempelvis naturformidling, undervisning eller udstilling samt lignende almene formål,

* at skabe grundlag for naturpleje,

* at medvirke til at sikre gunstig bevaringsstatus af arter og naturtyper, som Natura 2000-habitatområdet er udpeget for.

Fredningsbestemmelserne (forkortet):

§5 Byggeri: Der må ikke etableres nye boliger, hverken i eksisterende bebyggelse eller som nybyggeri. Ombygning kræver Fredningsnævnets forudgående godkendelse af ydre udformning, størrelse og placering. Byggeri skal tilpasses den eksisterende bebyggelse og det omkringliggende landskab.

§6: Faste konstruktioner og anlæg: Forhindrer bl.a. etablering af faste anlæg og konstruktioner som f.eks. tankanlæg, deponering af jord- og byggeaffald, og etablering af sportsanlæg og nye veje eller ændring af typen af vejbelægning. (Det må også gælde spildevandsanlæg, se ovenfor).

§7: Terrænændringer må ikke foretages, og der må ikke fyldes op, graves af eller planeres.

§8: Offentlighedens adgang: Der er fri fladefærdsel på områder hvor det er markeret på fredningskortet (gælder hele sletten). Hegn må ikke begrænse den fri fladefærdsel og husdyrhegn skal forsynes med stenter eller klaplåger. Eksisterende stier må ikke nedlægges.

§12: Særbestemmelser for den tidligere radiostation: Bygningerne kan bevares, og evt. ny bebyggelse skal holde sig inden for de nuværende bygningers placering og fodaftryk og med max samme højde. De befæstede arealer kan anvendes til parkering, men ikke bebygges. Der må ikke oprettes selvstændige boliger i eksisterende eller nye bygninger og brugen af bygningerne skal så vidt muligt understøtte fredningens formål.

Kommentarer til ansøgningen i forhold til fredningsbestemmelserne:

Ansøgningen påstår, at ejendommen kan anvendes til erhverv med en anseelig mængde trafik til og fra ejendommen, så derfor vil badehotel ikke belaste naturen “udover den eksisterende lovlige anvendelse af ejendommen”. Men det er ikke mange typer af erhverv, der vil kunne opfylde fredningens formål og bestemmelser, så sammenligningen holder ikke.

Det skrives, at den offentlige adgang til arealerne sker på trods af at ejendommen er privatejet, men det er fuldt lovligt, fordi der er fri fladefærdsel. Men såfremt fredningen ikke vedtages, kan ejeren hegne til græsning og dermed holde offentligheden ude. Det var en af hovedårsagerne til at DN startede fredningssagen.

Fortidsminder:

Det oplyses i ansøgningen, at kommunen er indstillet på at meddele dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen til det ansøgte projekt. Slots- og Kulturstyrelsen har klageret overfor kommunens dispensationer og bruger den til at sikre fortidsmindernes værdi som landskabselementer. De lægger vægt på at sikre bevaringen af arkæologiske lag i områder omkring fortidsminderne,

Styrelsens praksis er baseret på Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelser og styrelsen vil som udgangspunkt klage over dispensationer, der ikke er i overensstemmelse med den praksis, der er på området. Styrelsen kan også påklage dispensationer, hvis de gives i et område, hvor der er registreret væsentlige arkæologiske levn, som bør bevares på stedet. Dette er netop tilfældet på Radiostationens område, hvor Nationalmusset tidligere har udgravet en større bronzealderplads, som menes at strække sig over hele området. Derfor er hele området udpeget som kulturarvsareal, og gøres der fund, skal der foretages en arkæologisk udgravning for ejers regning.

Kystbeskyttelse:

Det påstås i ansøgningen, at projektet ikke giver anledning til kystbeskyttelsestiltag og at erosionen fra kysten ikke en umiddelbar er en udfordring, hvilket er bedømt på luftfotos. Det er ikke korrekt, for vi, der færdes i området ved, at under de store storme i det seneste årti har havet nået flere meter op ad skrænten med store nedskridninger til følge. Nedgangene ad skrænten til havet bliver ødelagt forneden og skal retableres efter hver større storm, og der skal tilladelse fra Kystdirektoratet hvis der laves trapper, hvilket de hidtil ikke har accepteret, med mindre der var trapper i forvejen. Det giver jo ikke mening at have et badehotel uden adgang til havet.

 Tidsplanen:

En forventet færdiggørelse af hotellet på 2 1⁄2 - 3 år forekommer at være meget optimistisk. Det skal tages i betragtning, at naboer og DN kan klage over afgørelser og dispensationer, at der er behandlingstider til det i klagenævn og i Fredningsnævnet, at miljøvurderingen vil tage tid, og at der evt. skal foretages arkæologiske undersøgelser. Dertil kommer spørgsmålet om kloakering og dens finansiering og tidsplan. Forhold omkring tilkørselsvejene og tilslutningen til vandværk er tilsyneladende heller ikke overvejet, Skamlebæk Vandværk har i forvejen udfordringer med vandforsyningen i højsæsonen, for der er opført en del nye sommerhuse og husenes vandforbrug er stigende.

Såfremt projektet på trods af ovenstående oplysninger tildeles forsøgsprojektstatus, så vil DN Odsherred anbefale, at en forsøgstilladelse betinges af at der anlægges en spildevandsledning sluttet til offentlig kloak og at man først kan gå videre med projektet, hvis en miljøvurdering konkluderer, at et badehotel på ingen måde påvirker den omkringliggende natur, samt at det sikres, at fredningsbetingelserne alle overholdes.

 På vegne af bestyrelsen i DN Odsherred

Bente Ilsøe

Høringssvar til planstrategiudkast kan ses her:
https://odsherred.dkplan.dk/plan/20?fbclid=IwAR0GsDBBc9DH0Owg3Vg3G0fbmHgT1BdrUoIEa327jCszThZa7AV5V9DgFuU#/5965