Høringssvar til udkast til planstrategi 2023

Kommunens web om arbejdet med planstrategien kan findes her: https://www.odsherred.dk/da/hoeringer-og-afgoerelser/udkast-til-planstrategi-2023-i-8-ugers-offentlig-hoering/

DN Odsherreds høringssvar til Udkast til Planstrategi 2023

DNO vil allerførst komplimentere kommunen for at have givet planstrategien en form og struktur, der i modsætning til den forrige Planstrategi 2020, der var bygget op over nogle forvirrende temaer, reelt kan ”skabe klar sammenhæng mellem politiske ønsker, mål og prioriteringer på den ene side, og den daglige arbejdsindsats på den anden side”, som der står i indledningen til planstrategien.

 Kommentar til afsnit 1: Strategi for udvikling

Verdensmål:
Planstrategien fokuserer på de tre verdensmål 3,7 og 11. DNO finder det bekymrende at hverken verdensmål 14 for livet i havet eller 15, livet på land er nævnt, al den stund naturen i og omkring Odsherred er helt afgørende for den attraktion, som Planstrategien overordnet lægger vægt på i forhold til turisme og bosætning.

Forslag til forsøgsprojekter for kyst- og naturturisme:

Der udtrykkes i planstrategiudkastet at Odsherred rummer et stort potentiale som oplevelsesdestination og der spørges om hvilke tiltag, der kan sikre en bæredygtig turisme og hvordan det kan sikres at de "stedsbunde kvaliteter" fastholdes samtidig med at der kan gives mulighed for nye virksomheder indenfor "oplevelsesindustrien". Odsherred betegnes som værende ”et stærkt turismemæssigt kraftcenter”, som det også er udpeget til i Udviklingsplan for Sjælland og Øerne, der efterlyser ”unikke oplevelser med national og international appel og høj kvalitet”. 

Men hvad efterspørger de potentielle nye turister i Odsherred og hvilke kvaliteter er det, som sommerhusborgerne og -gæsterne vælger Odsherred for? Hvilke unikke oplevelser med national og international appel og høj kvalitet har vi i Odsherred?

Der er vist ikke meget tvivl om at svaret på det er naturen, strandene, landskabet og at der er fred og ro og plads. Det udgør de ”stedbundne kvaliteter”, som de fastboende også sætter højt.

 Spørgsmålet er så hvordan der kan skabes øgede indtægter fra korttidsbesøgende, uden at risikere at sætte disse stedbundne kvaliteter og den nuværende indtjening fra sommerhusene på spil? DN Odsherred har tidligere advaret kommunen om ikke at kaste barnet ud med badevandet: https://borgernet.odsherred.dk/da-DK/ideas/pas-pa-naturvaerdierne-og-kast-ikke-barnet-ud-med-badevandet

 Som anført i DN Odsherreds høringssvar til kommuneplanforslag 2021-2033 https://odsherred.dn.dk/vi-arbejder-med/hoeringssvar/hoeringssvar-til-kommuneplanforslag-2021-2033/ og i høringssvaret til den forrige Planstrategi, mener DN Odsherred, at er der en modsætning mellem ønsket om at gøre kommunen mere attraktiv og den manglende prioritering af naturen. Alle analyser, afholdte borgermøder mv. viser, hvor vigtig netop naturen er for at sikre attraktivitet. Der bør derfor være en klar strategisk prioritering af naturen, hvis man vil sikre attraktiviteten, og beskyttelsen og forbedringen af naturen må opprioriteres.

 Odsherred Kommune anbefales at blive opdateret på de nye trends indenfor turisme: Et stigende antal turister tager miljøhensyn og naturoplevelser ind i deres overvejelser omkring deres rejse. Dansk Kyst- og Naturturisme, der arbejder for bæredygtig vækst og udvikling af kyst- og naturturismen i Danmark skriver i deres handlingsplan FREMSYN-UDSYN-HENSYN fra sidste år https://www.kystognaturturisme.dk/dansk-kyst-og-naturturisme/vidensbank/handlingsplan-2022 at ”Naturen er vores hovedattraktion. Gæsterne efterspørger naturnære oplevelser. Plads. Vidder. Grønne og bæredygtige ferieformer”.

Det anbefales derfor i handlingsplanen at værne om den uberørte natur ved at fokusere og koncentrere udviklingen på udvalgte steder med udbygning og geografisk samling af overnatningskapacitet, oplevelser og servicefunktioner. Det udtrykkes videre at de unikke naturkvaliteter omkring kysten og det øvrige land skal bevares og beskyttes, samtidig med at naturen er tilgængelig. Handlingsplanen anbefaler at styrke muligheden for at bruge naturen og dens mangfoldige kvaliteter, og der ses et behov for en bæredygtig planlægning af en mere sammenhængende rekreativ infrastruktur, der skaber den rette balance mellem beskyttelse og benyttelse af naturen.

 DN Odsherred mener derfor, at man skal overveje hvad der skal lægges vægt på at tilbyde turister i Odsherreds kystområder: Man kunne starte med at fokusere på rent badevand, gode strande, at bevare og udvide den flotte og diverse natur, og give offentligheden bedre naturadgang med cykel- og vandrestier og god formidling af landskab, biodiversitet og kulturhistorie. Og lade være at bygge i beskyttet natur.  

Forsøgsordningerne for kystnær turisme:
Planstrategiudkastet introducerer fire forslag til kystnære turismeprojekter, hvoraf et skal udvælges og deltage i Ministeriet for landdistrikters udvælgelse af seks forsøgstilladelser på landsplan, som giver mulighed for at fravige en række regler i planloven og mulighed for dispensation fra særligt strandbeskyttelseslinjen.

Forsøgstilladelserne gives til projekter der har et væsentligt potentiale til at skabe vækst og udvikling i kyst- og naturturismen og øget tiltrækning af turister samt via nyskabende elementer er så særegne, at de kan bidrage til udviklingen af turisme i Danmark, og som samtidig skal bidrage positivt til den omkringliggende natur og til gode naturoplevelser​.

DN’s hovedafdeling har forholdt sig til forsøgsordningerne for kystnær turisme her: https://www.dn.dk/nyheder/ny-undersogelse-kystbyggerier-er-strandet/.

Den første runde af forsøgsprojekter vurderes af en professor i turisme som fejlslagen, fordi der er i forvejen er rigtig meget kapacitet til turisme langs de danske kyster, og derfor er det en dårlig forretning af bygge nyt, der er ikke nok interesse fra investorerne, og kommunerne og projektmagerne har med forsøgsprojekterne ikke ramt, det turisterne efterspørger. Der skønnes at være en overkapacitet i kystturisme, og vækst-trenden finder sted i den kapacitet der allerede er, nemlig i sommerhusområderne, for det er det, turisterne efterspørger.

I stedet mener DN at forsøgsprojekterne burde have fokuseret på at give turisterne mulighed for at komme tættere på den unikke, danske natur.

DN finder at turisme er godt, men at politiske initiativer i højere grad bør sigte på at udvikle den eksisterende infrastruktur. Det skal bare foregå i kystbyerne, hvor der i forvejen er hoteller, infrastruktur og butikker. Vil man bygge ved kysterne, bør det ske i kystbyerne. Vil man udvikle turismen, kan det for eksempel gøres ved at pleje og formidle naturen og arrangere oplevelser, som viser Danmarks storslåede kystnatur fra sin flotteste side. Der er stigende efterspørgsel efter guidede ture og forskellige aktiviteter (citat Nina Larsen Saarnak, DN).

DN Odsherred anbefaler kommunen at tager højde for disse forhold ved bedømmelsen af Planstrategiens fire forslag til forsøgsprojekter til kyst- og naturturisme.

Ud fra de foreliggende sparsomme oplysninger om de fire projekter kan DN Odsherred ikke se, hvordan de lever særlig godt op til ministeriets kriterier for at være nyskabende og særegne, og vi kan heller ikke se, hvordan det forklares, at der leves op til de centrale udvælgelseskriterier: At de enkelte projekter ikke medfører en negativ påvirkning på natur og landskab, herunder de åbne og ubebyggede kyststrækninger, samt at de indeholder tiltag, som bidrager positivt til den omkringliggende natur og også gerne til gode naturoplevelser.

Projektet på Lillero i Høve er til dels nyskabende og Glamping-ideen og pop-up restauranten er meget efterspurgt og trækker nye mennesker til Odsherred fra København. Men projektområdet ligger delvist inden for Natura 2000 og skovbyggelinje og strandbeskyttelse, og det er ikke klart hvordan bygningerne tager tilstrækkeligt hensyn til omkringliggende natur og landskab. Det er helle ikke klart hvordan projektet forholder sig til en strategisk planlægning for området.

Ferieboligerne ved Røgeriet i Havnebyen ligger inden for strandbeskyttelsen, men kolliderer ikke med andre naturinteresser. Det er i overensstemmelse med den strategiske planlægning for havnebyen og med ovennævnte anbefalinger om at lægge turismeprojekter i forbindelse med byer.

Projektet i Gundestrup ligger eventuelt delvist i den beskyttede naturtype strandeng, såfremt landjorden ønskes inddraget. Det synes oplagt at bruge molerne, som allerede ligger der, men ikke benyttes, og der er efterspørgsel på bådpladser. Men det er ikke klart hvordan projektet indeholder tiltag, som bidrager positivt til den omkringliggende natur og til gode naturoplevelser, og det forholder sig ikke til en strategisk planlægning for området. Bliver projektet ikke realiseret, bør molerne åbnes for offentligheden eller fjernes.

 Badehotelprojektet i Skamlebæk er ikke omfattet af en udviklingsplan for turisme, så sammenhængen med øvrige turismetiltag i området kan ikke dokumenteres. Projektet indeholder øjensynligt ingen nyskabende elementer, og det vil ikke kunne bidrage positivt til den omkringliggende natur, snarere tværtimod. Projektet er nemlig beliggende i beskyttede naturtyper, i et område med høj naturværdi og bioscore, med forekomst af flere rødlistede og truede arter af planter og dyr. Det er desuden beliggende i et Natura 2000 område, og delvist i en fortidsmindefredningszone, og området er dækket af en række fredningsbestemmelser, der har retsvirkning, så længe den igangværende fredningssag kører. Der forventes at gå yderligere 3-4 år inden fredningsafgørelsen med påklagning er forløbet. Det kommer således til at knibe med tiden at få projektet realiseret, inden en evt. dispensation fra Planloven udløber efter 5 år.

 Fredningsforslaget for Veddinge Bakker og Skamlebæksletten (se: https://fredningsnaevn.dk/fredningssager/veddinge-bakker-og-skamlebaeksletten/ ) lægger særlig vægt på at bevare og udvikle naturværdierne i området og at sikre offentlighedens adgang, og på at sikre de landskabelige og geologiske værdier. Fredningsbestemmelserne medfører, at der ikke kan kloakeres eller laves yderligere p-pladser, veje eller andre tekniske anlæg, og at det ikke kan forbydes at offentligheden færdes helt op til bygningerne.  Al ny bebyggelse og ændringer af eksisterende bebyggelse skal godkendes af Fredningsnævnet, der i formålet med fredningen slår fast, at ”fredningen skal at sikre at anvendelsen af den nedlagte radiostation, så vidt muligt anvendes til formål, som understøtter fredningens formål, herunder eksempelvis naturformidling, undervisning eller udstilling samt lignende almene formål” og i en særparagraf i fredningsbestemmelserne står at eventuelt nyt byggeri kun må ske på de nuværende bygningers fodaftryk og med max samme højde, og at der ikke må oprettes selvstændige boliger i eksisterende eller nye bygninger. Se: https://fredningsnaevn.dk/media/224257/veddinge-bakker-og-skamlebaeksletten-samlet-uden-ejeroplysninger-1.pdf

Det forventes ikke at formålet med fredningen bliver ændret og at fredningsbestemmelserne bliver lempet på nuværende tidspunkt i sagsbehandlingen. Kommunen har selv været med til at bestemme fredningsbetingelserne, selvom Byrådet sidste år besluttede ikke længere at have indflydelse som medrejser af fredningssagen. Fredningsnævnet skriver i fredningsforslaget, at fordelen for kommunen ved at være medrejser er, at kommunen kan få medindflydelse på fredningens indhold ved f.eks. indsigelser og ændringsforslag i forbindelse med fredningsnævnets behandling af sagen. DN Odsherred må således protestere imod at det ønskes at ændre eller omgå fredningsbestemmelserne.

Desuden er hele Skamlebæk-arealet Kulturarvsareal, hvor det kan væres særlig omkostningstungt at foretage anlægsarbejder, fordi der ligger mange fortidsminder. Da der ligger en stor bronzealderplads under og omkring bygningerne, vil der uden tvivl skulle foretages en større arkæologisk udgravning. Den skal en bygherre skal bekoste, og den vil forsinke et byggeri meget.

Med de nævnte begrænsninger og mangler i forhold til udvælgelseskriterierne, og fordi det er beliggende i et vigtigt naturområde med en verserende fredningssag, forekommer det at være højst usandsynligt at ministeriet vil udvælge Skamlebæk-forsøgsprojektet til en dispensation. Det vil således ikke være hensigtsmæssigt at vælge det ud som Odsherreds eneste ansøgning om et forsøgsprojekt, og det vil være spild af forvaltningens tid at gå videre med det.

Hvis man vil leve bedre op til de nye trends inden for turisme, og til kriterierne for forsøgsprojekterne, kunne man på en del af Radioens fodaftryk i stedet opføre et mindre ”Naturrum”, f.eks. som det, fire af de store fonde har betalt på Røsnæs. Det vil kunne leve op til forsøgsordningens kriterier og fredningsbestemmelserne, der vil kunne ses som en stor konkurrencemæssig fordel for projektet i stedet for en hindring. Kan det realiseres, så kan jorden sælges til Naturstyrelsen eller Den Danske Naturfond, som begge tidligere har villet købe hvis jorden blev skilt fra, men det har sælger ikke villet, fordi badehotelplanerne var på bordet. Derved ville kommunen spare penge til naturplejen og til kommunens andel af godtgørelsen ved en fredning.

Desuden foreslås det i planstrategiudkastet en omplacering af nyt sommerhusområde i Lumsås indenfor kystnærhedszonen, hvis der andre steder kan udtages uudnyttede områder som sløjfes som sommerhusområder i kommuneplanen (Ellinge Lyng og Rørvig er foreslået). Planafdelingen har påpeget at området i Lumsås ligger i konsekvenszone omkring Lundbeck i kommuneplanen, og er udpeget til bevaringsværdigt landskab, og der er desuden drikkevandsinteresser i området. DN Odsherred kan tilføje, at det ligger i et naturbeskyttet område (mose) med et vandløb igennem hvor der verserer en sag om alvorlig forurening med PFAS, og at det ligger tæt på risikovirksomheden Lundbeck. Det forekommer derfor ikke at være hensigtsmæssigt at lægge sommerhuse på det pågældende areal.

Kommentar til planstrategiudkastets afsnit 2: Klima og natur

Det kan være udmærket, som strategiudkastet gør det, at lægge op til debat om nogle dilemmaer i forbindelse med den kommende kommuneplanrevision ikke mindst, når kommunen har forpligtet sig til den grønne omstilling. DNO finder det imidlertid i høj grad kritisabelt at stille den grønne omstilling overfor ”økonomisk vækst”. Omstillingen skal jo finde sted uanset om det indebærer økonomisk vækst eller ej – og mest sandsynligt er den netop ikke ensbetydende med økonomisk vækst.

Arealanvendelse og planlægning
Det er korrekt at dette tema er centralt i den grønne omstilling. Den anførte procentvise arealanvendelse i hhv. 2021 og 2036 er baseret på den forudgående udvikling samt ”de politiske ambitioner om mere areal til skov, energianlæg og byudvikling, der er fastsat i Odsherred”.

Det kan være meget godt, men disse ambitioner er formentlig helt utilstrækkelige både for så vidt angår ”energilandskaber”, hvor der fremover må forventes øgede nationale krav til VE-produktion i kommunerne, og ”Heder enge og anden natur (tør og våd)”, hvor der også kan forventes øgede krav til vådlægning af dyrkede arealer. Endelig synes fremskrivningen af skovarealet til 12,5% i 2036 at være meget lavt sat i forhold til de nationale mål for skovrejsning.

Biodiversitet

DNO vil her pege på behovet for en mere konkret indsats for at sikre både klima og biodiversitet, ikke mindst i vore omgivende hav- og fjordområder. Isefjorden gisper, hvorfor hermed foreslås at vådgøre Sidinge fjord, hvilket vil give et betragteligt bidrag til forbedring af vandmiljøet.