Høringssvar til kommuneplanforslag 2021-2033

DNO anerkender, at forslaget ”bygger på strategi, værdier og vision”, (Del 1, s. 5), som Byrådet tidligere har vedtaget. Men det er beklageligt, at der blandt de ”Nye retninger”, som forordet slutter med, ikke er nævnt en stærkere prioritering af natur og miljø i Odsherred, skønt Byrådet faktisk i praksis har taget skridt til en sådan prioritering bl.a. med nedsættelse af udvalget for Grøn omstilling og bæredygtig udvikling, udarbejdelse af en Naturpolitik mv.

Vi skrev allerede i høringssvaret til Planstrategien i foråret, at den led af en grundlæggende modsætning mellem ønsket om at gøre kommunen mere attraktiv og en manglende prioritering af naturen. Alle analyser, afholdte borgermøder mv. viser, hvor vigtig netop naturen er for at sikre attraktivitet. Der bør være en klar strategisk prioritering af naturen til sikring af attraktiviteten.

Kommuneplanforslaget er i vore øjne for stærkt fokuseret på vækst og udvikling, herunder på konventionel dyrkning af jorden, og for lidt orienteret mod beskyttelse og forbedring af naturen, uanset at den foreliggende ”Naturkvalitetsplan” dokumenterer en tilbagegang for naturen i Odsherred. Planloven, som regulerer kommuneplanerne, kræver faktisk, at de skal ”værne om landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og planteliv” som det fremgår i Del 1, s. 7.

DNO mener at alle planer, der angår arealanvendelse, fremover bør forholde sig meget konkret til den tilbagegang, der karakteriserer vores natur i Odsherred. I stedet for at sikre mere plads til naturen, der er det allervigtigste, ser det desværre ud til, at planforslaget faktisk medfører mindre plads til naturen. Disse forhold præger naturligvis vores høringssvar til de enkelte dele af forslaget, for naturen er, foruden de mennesker, der lever her, Odsherreds vigtigste ressource. Så kort kan det siges.

Vedr. ”Større husdyrbrug” s. 155 ff.
Etablering af sådanne i Odsherred vil være i klar uoverensstemmelse med kommunens klimaplan, som er under udarbejdelse. Desuden er der andre miljømæssige ulemper forbundet med større husdyrbrug, herunder ammoniak- og kvælstofudledning, som især Isefjorden i forvejen er overbelastet af. Derfor bør begrebet større husdyrbrug helt udgå af kommuneplanforslaget såvel i den overordnede målbeskrivelse s. 155 som i den efterfølgende tekst, overskriften på afsnit 8.1 og hele afsnittet: ”Område til lokalisering af store husdyrbrug”.

 Formuleringen: ”Der skal derfor udvises tilbageholdenhed med at inddrage landbrugsjord til ikke-jordbrugsmæssige formål” s. 155 bør udgå. Den strider imod både den Naturpolitik og den Klimaplan, som er på vej.

Retningslinjerne bør indeholde hensyn til biodiversitet, natur, klima og landskab samtidig med hensyn til jordbrugsinteresser.

Under pkt. 9.1, ”Grønt Danmarkskort”, mangler omtale af, at Naturkvalitetsplanen for det første viser en tilbagegang og for det andet kun omfatter de ”lysåbne arealer”.

Under pkt. 9.3. ”Naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser” s. 171, står der fejlagtigt, at Naturkvalitetsplanen er baseret på en ”gennemgang af alle naturarealer i perioden 2013-15”.

Ad. pkt. 9.12 ”Kyst”:
Herunder udlægges en arealreservation til ”Climatopia”, selvom det af Miljøvurderingen s. 8 fremgår, at "Udviklingsområdet er beliggende delvist inden for område med naturbeskyttelsesinteresser og en økologisk forbindelse udpeget i Kommuneplan 2017. De påtænkte byudviklingsforsøg vurderes i udgangspunktet at stride imod naturudpegningerne, og der vil derfor være en negativ påvirkning som følge af planerne."
Denne vurdering er DNO enig i og tilføjer, at området desuden er meget lavtliggende med stor risiko for oversvømmelse.

S. 203 foreslås udlæg af Betongården til et område for ”støjende fritidsaktiviteter”. Det er DNO uenig i.
Som det fremgår af rammenotatet s. 31 indgår arealet ”i Grønt Danmarkskort. Det er udpeget som
lavbundsområde. Der er §3 beskyttede søer på ejendommen og registreret forekomst af bilag IV
arten stor vandsalamander i området.”
I betragtning af behovet for nyetablering af vådområder af hensyn til klimasikring bør arealet snarere
reserveres for en sådan anvendelse.

I afsnit 2.3, ”Byzone og nyudlæg” s. 25 ff. bør hensyn til beskyttelseslinjer i forhold til kyst, skov, søer og åer mv. indgå i retningslinjerne.

I afsnit 2.8 ”Erhverv” forekommer en uoverensstemmelse mellem kommuneplanforslagets Del 1 og Del 2. Skemaet s. 52 i Del 1, viser ”erhvervsudlæg”, herunder i Vig, men nævner kun områder med miljøklasse 1-3, mens skemaet s. 125 i Del 2, viser et ”erhvervsområde” (7E10 langs vig Parkvej) med miljøklasse 2-5!
Hvis Byrådets ”mål” s. 45 om at ”sikre, at erhvervsplanlægningen bidrager til at skabe velfungerende byer og erhvervsområder med minimale konflikter”, skal indfries, bør udlægget til produktionsvirksomheder i Vig i miljøklasse 2-5 fjernes. De uheldige erfaringer fra erhvervsområdet i Egebjerg i miljøklasse 4-5 tilsiger dette.

Egebjerg bylaug har anmodet Byrådet om at foranledige, at tildelingen af miljøklasse 4-5 til et erhvervsområde for tung industri i Egebjerg, jf. s. 53 i Del 1 og s. 135 i Del 2, ændres til maximalt klasse 3. DNO er fuldstændig enig i dette ønske. Det er formentlig ikke muligt, at ændre miljøklassificeringen for den virksomhed, GEC, der har overtaget T2O’s anlæg, men der kan, som Horten-advokatfirmaets notat til kommunen viser, laves en ny lokalplan for området med en lavere klassificering, der gør ”udvidelse eller ændring af den nuværende produktion mindre attraktiv”. Dette bør indføjes i kommuneplanforslaget.

Vedr. produktionsvirksomheder generelt bør der indføjes en retningslinje om, at sådanne virksomheder i miljøklasse 3-5 eller højere (med konsekvenszone) bør placeres i eksisterende erhvervsarealer eller ved udlæg af nye i Fårevejle stationsby, der i forvejen rummer arealer med karakter af industriområde.

Vedr. Udvidelse af Sommerland Sjælland:
Retningslinje 6.6.6 i Del 1 s. 128 nævner ”udbygning af Sommerland Sjællands aktiviteter”, hvilket også fremgår af notat om rammeændringer, s. 38.
I afsnittet om Højby i Del 2 forekommer imidlertid ikke en konkret udpegning af udvidelsen.
Men af Miljøvurderingen af kommuneplanforslaget s. 8 fremgår: ’Ved Sommerland Sjælland sydøst for Højby sker en udvidelse af eksisterende kommuneplanramme 5R2. Udvidelsen betyder, at der udlægges et nyt større rekreativt område på ca. 25 ha. Udvidelsen omfatter et § 3-beskyttet overdrev, en potentiel økologisk forbindelse samt en mindre del af et beskyttet naturområde”.
Udvidelsen vurderes ”at medføre en ikke væsentlig påvirkning”.

DNO er ikke enig i denne vurdering. Der er i det udpegede område langs Tinghulevej tale om en markant geologisk formation i form af en istids-tunneldal med et fald på over 50 m. Strækningen udgør i dag en smal passage mellem to hegnede områder, Sommerland Sjælland og Højby Autoophug, og er dermed en vigtig korridor for flora og fauna, herunder større pattedyr som rådyr, ræv og grævling, samt spredningskorridor for insekter, Aurora sommerfuglen og stor løvgræshoppe. Tinghuleløbet, som er vandbærende i foråret, er spredningskorridor for både stor vandsalamander (bilag 4 art), lille vandsalamander og markfirben (også bilag 4 art).

6.14. s. 140: ”Badestrande”. Der mangler en retningslinje s 140 om at kommunen indenfor de næste par år vil afsætte ressourcer til at arbejde på at finde og stoppe årsagerne til fækal forurening, som fører til gentagne lukninger af badestrande i kommunen.

6.8.5 s. 133: ”Omdannelse af feriekoloni i landzone til feriecenter”.
Notat om rammeændringer anbefaler under ”Feriecenter Høve strand” s. 32, at "Kommuneplanrammen ændres således, at der ikke længere står, at der ikke må opføres ny bebyggelse i området”.
Dette rimer dårligt med det anførte ”Mål” under pkt. 3.5.1 ”Sommerhusområder” s. 70 i Del 1: ”arbejde for at sikre og forbedre offentlighedens adgang til naturområder og strande i tilknytning til sommerhusområder”.
Der er også uoverensstemmelse med teksten om ”7R4 Høve strand” i bilag b, Del 2 s. 114: ”Området ligger i landzone og er udlagt til naturområde. Ved eventuel fremtidig ændret anvendelse kan bebyggelsen indrettes til feriecenter. Den åbne karakter i området skal bevares, ligesom den glidende overgang mellem rammeområdet og det offentlige strandareal bevares. Hegning tillades ikke”.

DNO anbefaler, at teksten i Del 2 fastholdes med tilføjelsen, at ”offentlighedens adgang til naturområder og strand sikres”, samt at rammeændringen s. 32 annulleres.

6.9. ”Campingpladser”, DCU Camping Rørvig Strand. For så vidt det indføjes, at en given udvidelse skal foregå udenfor strandbeskyttelseslinjen, har DNO ingen indvendinger.

Vedr. de overordnede mål (Del 1 s. 70) vil vi gerne udtrykke vor anerkendelse af, at kommunen vil ”udarbejde temalokalplaner for sommerhusområderne”, Del 1 s. 70.

Vi håber i denne forbindelse, at kommunen kan finde en form, der understøtter bevarelsen af de oprindelige naturtyper i områderne. Dette vil dog også kræve at der arbejdes med formidling omkring værdien af de oprindelige naturtyper og gives vejledning i, hvordan de kan bevares (eller retableres).
I forhold til at understøtte biodiversiteten i områderne er der især brug for at begrænse den stigende ’villaficering’ med tæt trimmede græsplæner og sjældne, importerede buske og træer. Dette vil eksempelvis kunne opnås ved i lokalplanerne:

• at begrænse de befæstede arealer til f.eks. 10%
• at begrænse græsslåning til maximalt 20% af grundenes areal,
• at påbyde, at der kun må plantes naturligt hjemmehørende buske og træer,
• at forbyde tilførsel af fremmed jord (- f.eks. at der ikke må tilføres næringsrig muldjord på nyetablerede hævede sivedræn), og
• at forbyde anvendelsen af kunstgødning eller kemiske bekæmpelsesmidler.

Derudover kunne lokalplanerne forholde sig til vejbelægning, hegn, belysning osv. af hensyn til områdernes karakter og beskyttelsen af dyrelivet.

Vi påskønner, at der lægges op til ”at arbejde for, at der ikke kommer flere traditionelle sommerhuse” (Del 1 s. 70), men frygter konsekvenserne af at der i det følgende står: ”gennem lokalplanlægning sikres mulighed for at der på egnede steder etableres fritidsboliger med en større benyttelsesgrad end traditionelle sommerhuse”.
Hvis det indebærer flere udlejningshuse, kræver det, at man også forholder sig til den øgede belastning på de omkringliggende naturområder.

Vedr. ”Store sommerhuse” (Del 1 s. 72):
Selv om kommunen allerede indledningsvis udtrykker dette forbehold over for ”megasommerhuse”: ”Vi bevarer kvaliteterne i vores sommerhusområder, så kæmpesommerhuse kræver særlig planlægning.” (Borgmesterens indledning s. 5) - åbner man alligevel for muligheden i en bemærkning s. 72:
”Det vil ikke være umuligt at bygge store sommerhuse, hvor det understøtter kommunens turistpolitiske målsætninger. Blot er intentionen så, at man i disse særlige tilfælde udarbejder en lokalplan.”

Set med DNO’s øjne er der grund til at være endog meget restriktiv i forhold til megasommerhuse, hvis man ønsker at fastholde de gode relationer til sommerhusejerne. Etablering af de ekstra store sommerhuse med udlejning året rundt skaber tilsyneladende problemer mange steder. Det skyldes mange forhold, men her vil vi primært forholde os til naturaspektet.
Det er vores opfattelse, at størsteparten af gæsterne til megasommerhusene reelt ikke kommer for at dyrke naturen eller områdets fred og ro – som de omkringliggende ’almindelige’ sommerhusgæster ønsker. Gæsterne til de store huse kommer, fordi der er faciliteter til at indkvartere mange mennesker og andre faciliterer i form af pool og sauna, så der kan holdes store familiefester o.l. Der er dermed ingen grund til at disse huse skal indplaceres i sommerhusområderne med de deraf følgende konflikter.

Vi anbefaler på denne baggrund, at Odsherred kommune afviser anlæg af megasommerhuse i sommerhusområderne og i stedet viser investorerne vej til f.eks. nedlagte landejendomme eller institutioner.

Afsnittet starter med ”Byrådets mål”. Her har der sneget sig en alvorlig fejl ind, idet man kun vil reducere CO-udledningen med 70% i 2050. Her skal stå 100%, det har Byrådet allerede forpligtet sig til gennem tilslutningen til i DK2020 programmet, Der skal stå 70% i 2030, hvilket er hvad klimaplanen under udarbejdelse foreslår og Byrådet efter al sandsynlighed vedtager d. 9.11.2021.

I pkt. 10.1 savnes der et fokus på energibesparelser i den indledende redegørelse og under de tilhørende retningslinjer bør både muligheden for energieffektiviseringer og energibesparelser nævnes.
Vi er i DNO bekymrede for, at en satsning på hovedsagelig at nå de 70% CO2 reduktion gennem opsætning af anlæg for VE vil skabe voldsomme konflikter blandt borgerne i kommunen, som vi p.t. ser det i en række andre kommuner i landet, når der skal opstilles vindmøller eller solfangere. Derfor bør det prioriteres at opnå reduktionen gennem energieffektiviseringer og -besparelser, påvirkning og facilitering af borgernes adfærd, herunder til anvendelse af kollektiv transport, samt omstilling og vådlægning af områder indenfor landbruget.

I pkt. 10.3 undrer det os, at der ikke peges på muligheden for at påvirke de besluttende myndigheder i retning af at opsætte hav-vindmøller f.eks. på Sjællands rev i forlængelse af Gniben. Det er tænkeligt, at der her også er naturbeskyttelseshensyn, men det kunne man i det mindste starte en undersøgelse af.

DNO påskønner formuleringen i redegørelsen under 10.3, at kommunen vil: ”arbejde for borgernes muligheder for at opstille fælles solcelleanlæg”, men burde vindmøller ikke også nævnes her? Der burde også være en retningslinje, der fastslår at kommunen i alle situationer vil arbejde for at nye VE-anlæg ikke etableres før efter grundig inddragelse af berørte borgere og så vidt muligt baseret på borgernes eget initiativ.

Kort 11A over målsatte vandløb og søer s. 216 i Del 1 viser at alle vandløb har ”god økologisk kvalitet”. Det stiller vi os i DNO tvivlende overfor. Lammefjordens og Sidinge fjordens kanaler indeholder i høj grad drænvand fra gødede marker og dermed et stort indhold af kvælstof og fosfor og kan ikke være i ”god økologisk kvalitet”.

Afsnit 11.4, ”Grundvand” s. 220 ff.:
Der mangler en retningslinje, som nævner en indsats til sporing og behandling af brønde/boringer, som er nedlagt, men ikke plomberede.

Retningslinje 11.4.1 lyder: ”Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse områder, skal friholdes for virksomhedstyper eller anlæg, der medfører en væsentlig fare for forurening af grundvandet”.
Her bør ordet ”væsentlig” fjernes.

Der mangler endvidere en retningslinje om, at BNBO skal friholdes for sprøjtning og gødskning.

Der kunne også være en retningslinje om at kommunen vil arbejde for friholdelse af områder med drikkevandsinteresser for det samme.

Afsnit 11.6, ”Lavbundsarealer” og 11.7 ”Vådområder”:
Der er udpeget otte lavbundsområder som eventuelt kan omdanne til vådområder (uændret i forhold til den forrige kommuneplan). Dette er tilfredsstillende, men vi savner konkrete planer – eller en status for planerne – for denne indsats.

Vi vil derudover anbefale, at kommunen inddrager spørgsmålet om jordens humusindhold i beskrivelsen af lavbundsarealerne, da dette bør have stor betydning for prioritering af en indsats for ’vådlægning’, idet det jo især er de humusholdige jorder der afgiver kulstof, så længe de ikke er vanddækkede. Samtidig vil mulighederne for finansiering af vådlægningsprojekter fra staten være afhængig af humusindholdet som beskrevet i Miljøstyrelsens tilskudsordning.

Der er begrænset overensstemmelse mellem de udpegede arealer på kort 11B s. 225 og Miljøstyrelsens kort over områder med højt humusindhold i jorden:

Klima-lavbundsområder i Odsherred kommune – dvs. områder med højt humusindhold i jorden.

Indsatsen for vådlægning bør altså kobles til klimaindsatsen – og beskrives i afsnit 10.

Der forekommer desuden en modstrid mellem de udpegede lavbundsarealer på kort 11B, som ifølge retningslinje 11.6.2 er ”reserveret til fremtidige naturområder og til initiativer, der forbedrer vandmiljøet”, hvorfor ”anlæg og byggeri så vidt muligt undgås”, og de ”Særligt værdifulde landbrugsområder, område til lokalisering af store husdyrbrug”, vist på kort 8A s. 156. Området i Lammefjorden kan vel ikke være begge dele!?

De lavtliggende vådområders betydning for fjernelse af næringssalte fra udsivende vand fra de omkringliggende landbrugsområder anerkendes tilsyneladende, men vi savner en stærkere tilkendegivelse af betydningen for begrænsningen af næringsstofbelastning på kommunens åer og søer, samt de kystnære vandområder – bl.a. Isefjorden. Der bør beskrives en indsats for at analysere og udpege de lavbundsområder som især vil kunne bidrage til næringssaltbegrænsning ved omdannelse til vådområder (’vådlægning’).

Endelig mangler en retningslinje om så vidt muligt at genetablere den naturlige hydrologi i Odsherred.