Forslag til klimaplanen

Udkast til klimaplan var i høring i juni 2022: Find materialet her: 

https://www.odsherred.dk/borger/natur-vandloeb-og-klima/ny-samlet-klimaplan-dk2020

...

DNO indsendte en række forslag til planen, mens den var under udarbejdelse:

Klimaråd i Odsherred kommune

Danmarks Naturfredningsforening Odsherred foreslår nedsættelse af et Klimaråd.

Visioner og planer om klimaløsninger i kommunen kan være nok så ambitiøse og velgennemtænkte, men er de ikke rodfæstet i en demokratisk offentlighed og afbalanceret med borgernes og virksomhedernes forventninger, risikerer de at lide skibbrud ved deres gennemførelse.

Klimaløsninger, som f.eks. etablering af diger og anlæg for sol eller vind, kan medføre gennemgribende forandringer i borgernes liv. Derfor er det afgørende, at borgerne gennem repræsentanter får mulighed for at påvirke beslutninger.

Et klimaråd samler repræsentanter for organisationer og foreninger med særlige interesser i forhold til klimapolitik samt repræsentanter for et udvalg af lokalsamfund i kommunen. Derved skabes et forum for samarbejde mellem borgere, herunder sommerhusejere, og erhverv, som kan rådgive politikere og administration i udvikling af konkrete projekter og løsninger på klima- og energiområdet.

Klimarådet kan inspirere og kvalificere kommunens klimaindsats i bred forstand som klimatilpasning, affalds/ressource-indsats og indsats for reduktion af klimagasser. Rådets primære samarbejdspartner i kommunen er Miljø- og klimaudvalget.

Klimarådets medlemmer fungerer som ambassadører for klimaindsatsen i forhold til offentligheden for at skabe opmærksomhed og opbakning til nye initiativer.

...

Pas på ålegræsset!

Klimaplanen bør sigte på at beskytte og genetablere ålegræsbevoksningen, som ifølge videnskabelige studier, bl.a. med dansk deltagelse (https://esajournals.onlinelibrary.wiley.com/doi/full/10.1002/ecs2.3658) dokumenterer ålegræssets betydelige evne til at opsuge og deponere CO2 fra atmosfæren. Ifølge artikler i tidsskriftet ”Nature” 15 gange så effektivt som urørt Amazoneskov. Af flere årsager er ålegræsset – f.eks. i Isefjorden – reduceret betragteligt gennem de senere år. Nogle af årsagerne har kommunen indflydelse på, f.eks. den stigende kvælstofudledning og muslingeskrab. Desuden haster det med at etablere nyt ålegræs ved såning.

...

En klimaindsats baseret på kommunens vådområder

 Ifølge CO2-opgørelsen forelagt §17,4 udvalget for Grøn Omstillling i maj 2021 er ca. 30% af udslippet af klimagasser fra landbruget i Odsherred kommune forbundet med dyrkning af organisk jord, som kun udgør ca. 3% af landbrugsjorden i kommunen. Denne jord findes især i de afvandede vådområder. Det vil derfor være ret indlysende, at vådgøre disse arealer igen og undlade yderligere afvanding af specielt de humusholdige lavbundarealer.

 En målrettet indsats for vådgøring af udvalgte arealer vil kunne have flere gavnlige virkninger:

Reduktion af klimagasser

Mekanismen har været kendt i mange år: Når vandstanden i humusholdige jorder sænkes gives der adgang for luftens ilt og dermed går den biologiske nedbrydning – som har været hæmmet pga. manglende ilt – i gang og det organiske stof frigøres som CO2.

Miljøstyrelsen har udformet en tilskudsordning for denne type projekter, som de kalder ’lavbundprojekter’.[1]

Reduktion af næringssalte

Med en hensigtsmæssig planlægning og etablering vil sådanne vådområder yderligere kunne reducere kvælstofbelastningen på de vandområder der modtager det udsivende og udpumpede vand. Miljøstyrelsen opererer i deres tilskudsordning med to typer vådområder: ’Kvælstofvådområder’ og ’mini-vådområder’.

Øget biodiversitet ved etablering af engområder

En vådgøring af lavtliggende humusholdige jorder vil derudover typisk kunne føre til øget biodiversitet, idet arealerne ikke længere vil kunne bruges til dyrkning af f.eks. korn eller roer, men arealerne vil typisk med fordel kunne afgræsses. Tilrettelægges denne afgræsning fornuftigt – dvs. med et begrænset græsningstryk – kan der genskabes/etableres værdifulde engarealer, som der er stor mangel på i kommunen (og i DK).

I kommuneplanen er der i afsnit 11.6, ”Lavbundsarealer” og 11.7 ”Vådområder” udpeget otte lavbundsområder som eventuelt kan omdannes til vådområder (uændret i forhold til den forrige kommuneplan).

Der er dog tilsyneladende ikke taget hensyn til jordens humusindhold ved udpegningen idet Miljøstyrelsens kort over områder med højt humusindhold i jorden delvist peger på andre arealer (se billede).

Vi vil derfor anbefale, at kommunen igangsætter en kortlægning af hvilke humusholdige lavbundsarealer der potentielt kan vådgøres og udtages af traditionel dyrkning eller på anden måde beskyttes.

Venlig hilsen

DN Odsherred

...

DNO foreslår initiativer til fremme af kollektiv transport og cykler.

I ”Forslag til kommuneplan 2021” hedder det (kapitel 5.1 om mobilitet, side 93 i Del 1): ”For at gøre det attraktivt at tage den kollektive trafik skal både transportmidler og større kollektive trafikknudepunkter være indbydende og have et højt serviceniveau”. I tillæg til de gode forslag, der allerede er her, og som bør underbygges i den kommende klimaplan, bør der lægges vægt på bedre muligheder for langtidsparkering af biler og cykler ved togstationer og busstoppesteder. Som ét konkret eksempel er der et stort forbedringspotentiale ved Asnæs Station.

 På ’Borgernet’ er nævnt er række forslag, de fleste bragt op på borgermødet 9. november 2021. DNO støtter alle forslagene og vil blot tilføje et enkelt: Benyt Tour de France’s besøg 3. juli 2022 som grundlag for kampagne til at fremme cyklisme.

 ...

DNO foreslår kampagne for afskaffelse af olie- og gasfyr.

Ifølge kommunens seneste opgørelse over klimagasser (april 2021) udledte private husledninger 10.200 tons CO₂ i 2018. Det er afgørende for at nå klimamålet om 70 pct. reduktion i 2030, at dette bliver nedbragt.

I juni 2020 besluttede Folketinget at sætte fart på udfasningen af olie- og naturgasfyr, der skal gøre danske hjem mere klimavenlige og bidrage til 70 pct. målsætningen. Der blev indført den såkaldte Skrotningsordning, hvor virksomheder kan søge om tilskud til at tilbyde varmepumper på abonnement, som gør det nemt for boligejere at skifte fossil opvarmning ud med en klimavenlig løsning.

Kommunen bør støtte det nationale initiativ ved direkte kommunikation til de pågældende boligejere, jf. oplysningerne i BBR registeret.

  ...

DNOs forslag til solceller på nybyggeri og erhvervsejendomme.

Ved godkendelse af nye erhvervsejendomme, bør kommunen kræve, at der anlægges solceller på store vandrette tagflader og skrånende tagflader, der vender mod syd, evt. også mod øst og vest.

I forhold til eksisterende erhvervsejendomme, herunder landbrug, kunne kommunen gennemføre en kampagne, der redegør for ikke blot de klimamæssige fordele ved etablering af solceller på tagflader, men også de økonomiske (for virksomheder med et væsentligt egetforbrug af elektricitet).

 ...

 DNOs forslag til kampagne for bedre isolering af sommerhusene

Mange sommerhusejere er de seneste år blevet overbevist om at varmepumper er en god løsning og kan spare en stor del af energien til opvarmning. Dette er til dels rigtigt, men ofte er konsekvensen ved installation af en varmepumpe, ’at den lige skal holde huset frostfrit om vinteren’. Så i stedet for at bruge energi på korte opvarmninger i weekender og ferier, bruges der nu væsentligt mere energi på at holde de ofte dårligt isolerede sommerhuse opvarmet det meste af året.

Der er derfor brug for en oplysningskampagne, der kan motivere sommerhusejerne til at isolere deres huse bedre, hvis de har varmen tændt om vinteren. Måske noget med; ’Varmepumper sparer energi – især hvis du har isoleret dit hus’.

 ...

DNO siger ja til nye VE-anlæg, men på lokal andelsbaseret basis.
Sol, vind og andre vedvarende energikilder er en stor fælles værdikilde og forvaltes bedst af lokalsamfundet selv. Vi når næppe målet om at være selvforsynende med vedvarende energi uden opførelse af landbaserede vindmøller og solcelleanlæg, men vi kan ikke bare overlade det til eksterne energifirmaer og investorer. Kommunen bør facilitere, at vi som borgere kan gå sammen på tværs af kommunen og planlægge, hvor og hvilke anlæg, vi ønsker og kan leve med, og lave en solid business-case på det. Lad os drøfte anlægstyper, placering og ejerskabsmodeller, som sikrer at det bliver bæredygtigt på alle bundlinjer og som lader overskuddet tilfalde andelshaverne og lokalsamfundet som helhed. Kommunen skal selvfølgelig deltage i en styregruppe, ligesom repræsentanter fra Forsyningen, Landboforeningen, DNO og andre relevante organisationer/foreninger – og i den endelige konstruktion os alle som andelshavere.

 ...

DNO foreslår undersøgelse af mulighederne for rejsning af havvindmøller på Sjællands rev.
Kommunen kan ikke selv beslutte placering af havvindmøller men kan påvirke de centrale myndigheder. Det bør selvfølgelig undersøges, om der er væsentlige miljømæssige forhold, der taler imod placeringen.

 ...

Danmarks Naturfredningsforening Odsherred foreslår, at nye skraldebiler primært kører på el
I forbindelse med ny affaldsordning skal der indkøbes nye skraldebiler. Kommunens administration anbefaler biler drevet på biodiesel (HVO), men det er ikke en bæredygtig løsning. Der er langt bedre formål at bruge landets begrænsede biomasse-ressourcer til end brændstof til kortere køreture, og risikoen for at biodiesel fra oliefirmaerne er lavet på palmeolie, som indebærer rydning af regnskov, er stor. I overensstemmelse med hvad ’Klimarådet’ anbefalede i en nylig rapport foreslår DN-Odsherred, at i hvert fald hovedparten af nye biler bliver eldrevne. De kører allerede i flere kommuner i landet. De er nok lidt dyrere, men det er en omkostning af hensyn til klimaet, vi som brugere må være villige til at betale. Måske er der derudover behov for 1-2 biler på biodiesel til de lange distancer, hvor der så må stilles krav om biodiesel, der ikke er fremstillet af fødevare afgrøder.

 ...

DNO foreslår, at nye udbud af busdrift baseres på el-busser.
En række af landets kommuner har allerede indført el-busser, nu må Odsherred også være med.