DN høringssvar til tilladelse til råstofindvinding på Grønnerevle

Fra: Henning Mørk Jørgensen <hmj@dn.dk">hmj@dn.dk>
Sendt: tirsdag den 13. januar 2026 13.25.26 (UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Til: Råstofpostkassen <raastof@mst.dk">raastof@mst.dk>
Emne: DN høringssvar til tilladelse til råstofindvinding på 536-AA og 536-BA Grønnerevle Vest (MST Id nr.: 13908792), j.nr 2025-94754

Til Miljøstyrelsen

raastof@mst.dk">raastof@mst.dk 

Vedrørende: Høring af ansøgning fra NCC Industry A/S og Næstved Sten og Grus ApS om tilladelse til indvinding af råstoffer på havet i et fællesområde, 536-AA Grønnerevle og 536-BA Grønnerevle Vest, beliggende i Hesselø Bugt i det sydlige Kattegat. (j.nr 2025-94754)

Danmarks Naturfredningsforening (DN) og DNs afdelinger i Halsnæs og Odsherred har følgende bemærkninger til det udsendte høringsmateriale:

1. DN bemærker at der søges om kystnær indvinding til såvel slæbesugning som stiksugning af NCC Industry A/S og Næstved Sten og Grus ApS af en samlet mængde på 4,5 mio. m³ sand over en 10-årig periode, med en årlig mængdebegrænsning på 500.000 m3, heraf 150.000 m3 til fyldsand. Det fremgår ikke om den ønskede fyldsandsmængde på 150.000 m3 er pr år eller for hele perioden. Da det anføres at der er tale om unikke kvalitetsmaterialer er DN uforstående overfor og modstander af at der anvendes særlige kvalitetsmaterialer til fyldsand.

2. DN bemærker at der er tale om markante forøgelser af de hidtidige mængder, der ønskes indvundet i området – fra i snit under 170.000 m3 årligt til nu 500.000 m3 – begrundet i forventet efterspørgsel fra netop Grønne revle da andre områder lukkes ned eller ikke er genansøgt. DN finder det særdeles uheldigt hvis lukning af og manglende genansøgninger til andre områder skal føre til pres på en af de mest kystnære indvindingsområder. Det er DNs opfattelse at råstoffer ikke skal indvindes kystnært, men på dybere vand grundet den sørgelige miljøtilstand i kystområderne som presses yderligere af råstofindvindinger.

3. DN bemærker at der findes store ressourcer i længere afstand fra land i Kattegat, der kan forsyne det nordsjællandske/fynske forsyningsområde, men også at disse fravælges pga transportomkostninger og CO2-aftryk. DN er af den opfattelse at råstoffer må have den pris det kræver at indvinde dem med minimum af negative miljøpåvirkninger og at prisen i forvejen er alt for lav til at der fra bygherrer-side reelt søges alternative materialer og minimering af behovet

4. DN bemærker, at der fra lokalt hold opleves markant store gener af den igangværende indvinding i områderne, både hvad angår støjgener og lysgener døgnet rundt. Det er en unødvendig gene når der kan indvindes i områder i længere afstand fra land, men det forudsætter at man seriøst ser kystnære bebyggelser som interessepart i sagen

5. DN bemærker, at der kan forventes markante ændringer af substrattype i indvindingsområdet, hvor ressourcen er tyndest. Der kan således ventes grovere substrat eller blottet moræne. DN forventer at Miljøstyrelsen nøje vurderer betydningen heraf for forekomst og forbliven af de hårdt pressede arter af kystfisk, som i dag er afhængig af en sandet bund. DN skal henvise til de grundige vurderinger der blev foretaget i forbindelse med afslag på ansøgninger i Køge Bugt som model. Tilsvarende vurderinger bør ske for betydningen for infaunaen i området af substratændringerne.

6. DN bemærker at der også søges om stiksugning i ikke nærmere bestemt omfang. Af MKV fremgår at der ikke ses iltproblemer i bunden af sugehullerne på de foretagne ROV-undersøgelser. Hertil skal DN bemærke, at ROVen er fortaget i begyndelsen af marts måned 2025, hvor der må forventes at være optimale iltforhold i det marine miljø. Alligevel er der påvist begyndende liglagen i et af sugehullerne. Miljøstyrelsen bør nøje overveje om stiksugning overhovedet er påkrævet og ønskelig og om ikke der som minimum bør sættes en begrænsning og evt krav om efterbehandling af huller.

7. For slæbesugning gælder – som klart påvist ved ROV i såvel Køge Bugt som Faxe Bugt – at der samles organisk materiale i slæbesporene og det betyder sommer-efterår, at der dels er et ændret substrat og dels et større iltforbrug.  Det er forhold som ikke vurderes i MKV og som taler imod kystnær råstofindvinding

8. DN bemærker – som så ofte tidligere - at ROV-undersøgelser i helt utilstrækkelige til at bedømme andet end den fastsiddende og svagt mobile fauna i og på havbunden og derfor ikke leverer brugbar viden om effekterne af indvinding på den øvrige fauna, især infaunaen. Det er elementær marinbiologisk viden, at   stort set hele bundfaunaen på blød- og sandbund ikke findes ovenpå, men nedgravet i sedimentet. De nedgravede, især flerårige, bunddyrs økologiske funktion er bl.a. at langtidsoplagre og begrave næringsstoffer. Når bunddyrene fjernes ved sandsugning, forsvinder den naturlige fjernelse af næringsstoffer, idet nedfaldent organisk stof hurtigt omsættes af bakterier på sedimentoverfladen og sendes tilbage til planktonalgerne til ny produktion og iltforbrug, så der hurtigere opstår iltsvind. Samtidigt fjerner sandsugning også den  effektive naturlige denitrifikation. Når de nedgravede bunddyr pumper iltholdigt vand ned i deres rør og gange opstår der et meget stort areal med iltet sediment omkring rør og gange grænsende op til det omgivende iltfrie sediment. I grænsezonen mellem iltet og iltfrit sediment reducerer bakterier nitrat til nitrit, og andre nitrit videre til frit kvælstof, der dunster af til atmosfæren. Mekanismen bidrager således til at modstå de store algeopblomstringer og iltsvind og reducerer hermed behovet for nedsat kvælstofbelastning fra land når den forbliver uforstyrret.

9. DN bemærker at der ifølge MKV ikke vil være nogen indvirkning på de kystdynamiske forhold af en øget indvinding på Grønne revle. Hertil skal DN bede Miljøstyrelsen vurdere betydningen af en uddybet havbund for de revområder, der er beliggende i det (udtagne) SØ-lige hjørne af området og på de mere kystnære revforekomster. Og om det kan udelukkes at en uddybning af det ansøgte område vil influere på erosionen af kysten. Det må formodes at de voldsommeste effekter af nordvestlige ekstreme vindforhold vil forekomme netop på denne og de østfor liggende kyster grundet det lange ubrudte stræk over Kattegat.

10. DN bemærker som en mangel, at MKV ikke forholder sig til de forpligtelser og definitioner der fremgår af havstrategidirektivet og Danmarks Havstrategi II for så vidt angår havbundens integritet, herunder ikke mindst om der er tale om forstyrrelse eller tab af habitattype

11. DN skal afslutningsvis bemærke at Miljøstyrelsen i de nylige afslag på fornyede ansøgninger i Køge Bugt foretog en meget grundig vurdering af de oplysninger og konklusioner, der fremgik af den tilhørende MKV og i flere tilfælde nåede frem til anderledes konklusioner. Det er DNs forventning at en tilsvarende grundig vurdering vil gøre sig gældende i nærværende og kommende sager om råstofindvindinger.

Venlig hilsen

Henning Mørk Jørgensen
Rådgiver vandmiljø, hav- og fiskeripolitik

Danmarks Naturfredningsforening
Masnedøgade 20
2100 København Ø

Tlf.: +45 39 17 40 00
Mobil: +45 31 19 32 35
E-mail: hmj@dn.dk">hmj@dn.dk