Nyhed

Politiker-enquete om natur og miljø efterår 2021

DN Odsherred har gennemført en spørgeskemaundersøgelse med 10 spørgsmål om natur og miljø blandt de opstillede kandidater til kommunevalget. Se spørgsmål og svar nedenfor.

Alle partier har svaret undtagen liste D, dog med noget forskelligt antal besvarelser – typisk en eller to besvarelser fra hvert parti.

Besvarelserne fra liste A (Socialdemokratiet), B (Radikale Venstre), C (Konservative), G (Veganerpartiet), Æ (Frihedslisten) og Ø (Enhedslisten) må anses som rimeligt repræsentative, da spidskandidaten, har svaret. Liste F (SF) har afleveret et samlet svar for alle ni kandidater.

Kandidaterne fra liste N, Æ og Ø har svaret ’ja’ til alle spørgsmålene. De øvrige partier har sagt ja til de fleste spørgsmål, mens liste I har svaret nej til alle spørgsmål og samtidig kritiseret spørgsmålene.

Det vil være forkert at forsøge at sige noget overordnet om partiernes ’natur- og miljøvenlighed’ ud fra dette spinkle datagrundlag. Vi har derfor valgt at bringe et sammendrag af besvarelserne af de enkelte spørgsmål og nogle af kandidaternes kommentarer/forbehold i det følgende:

Øget økonomi til natur og miljø i kommunen?

”Bidraget til teknik og miljø indenfor kommunens budget bør øges fra de nuværende 2% til mindst 3%, og indenfor dette bidraget til naturformål, som p.t. udgør 11%”

På spørgsmålet om øget økonomi til natur og miljø i kommunen svarer næsten alle partier ’ja’, dog har flere partier lidt forbehold. F.eks. siger både C og SF at de har brug for mere viden for at sige sikkert ja.

I besvarelsen fra liste O står: ”Som udgangspunkt ja, hvis der er luft til det. Dette ville dog forudsætte at vores børn, unge, ældre og socialt udsatte først og fremmest er sørget for. For at kunne skabe bevidsthed om bevarelse af naturen, mener jeg at det kræver dannelse og uddannelse.”

En kandidat fra liste C skriver: ”Jeg tror på, at vi kan øge naturen uden ekstra økonomi, da naturen i sig selv en vækst-motor. Sæt den fri.”

En kandidat fra liste Ø skriver: ”Jeg synes også det burde ligge endnu højere, 5% ville ikke være urimeligt.”

Mere beskyttet natur i Odsherred?

”Kommunens Naturpolitik bør indeholde en målsætning om at inden 2030 er 12% af Odsherred ”beskyttet natur” (ifølge Naturbeskyttelsesloven). I dag udgør det 8%”

Alle kandidaterne er enige om at vi skal have mere beskyttet natur i Odsherred.

En C-kandidat skriver: ”Kommunens egne arealer skal udnyttes til mere natur. Vild natur.”

En O-kandidat skriver: ”Helt klart. Odsherreds natur er enestående og unik, hvilket også er en af årsagerne til, at vi er geopark og sådan skulle det gerne fortsætte. Med en målsætning er det mere tydeligt for os alle.”

Kandidaten fra liste Ø skriver: ”I virkeligheden burde det være mere, måske 15%.”

Bedre naturkvalitet?

”I Naturpolitikken bør ligeledes indgå en målsætning om at naturarealet, der ifølge den gældende Naturkvalitetsplan i Odsherred er i ”god bevaringstilstand”, fordobles, og at naturarealet med ”ringe eller dårlig tilstand” halveres inden 2030”

Næsten alle kandidater svarer ja til bedre naturkvalitet, dog er kandidater fra både B og C usikre på om der kan sættes præcise måltal.

Mere skånsom landbrugsdrift?

”I Naturpolitikken bør også indgå en målsætning om at inden 2025 skal 10% af det i dag konventionelt dyrkede areal være omlagt til natur- og jordskånsom drift, indgå i naturgenopretning eller være anvendt til energiformål”

Igen er flertallet positive, men en del er usikre, og der er flere kommentarer:

Liste B: ”Ja til målsætninger, men de skal fastlægges i dialog.”

Liste O: ”Dette er selvfølgelig ønskværdigt, men jeg ønsker ikke at pålægge eksisterende landmænd dette. Nye landmænd ville være en anden sag.”

Ø: ”Men i virkeligheden skal vi sigte højere. 30% i 2025 og 100% i 2030”

Etablering af vådområder og dermed bevarelse af kulstoffet i jorden?

”I tidligere vådområder som Sidinge fjord, Klint sø og tilsvarende områder med kulstofrig jord bør dræning mv. ophøre, så vandets naturlig forløb genetableres. (NB: 30% af landbrugets klimagas-udledninger i Odsherred stammer fra de 3% af landbrugsjorden, der er sådanne tidligere vådområder, ifølge oplæg til kommunens klimaplan!)”

Flertallet er igen positive. Liste B-kandidaten bliver meget konkret: ”Ja til Sidinge fjord, men Klint sø bør vente”

Liste O-kandidaten er meget diplomatisk: ”Såfremt tidligere eller nye vådområder kan anlægges, uden det er til gene for herboende borgere, er dette noget jeg umiddelbart gerne vil støtte op om.”

Sikring af grundvand og jordens kulstof og biologi?

”Kommunen bør opkøbe landbrugsjord og sælge den igen med klausul om sprøjte- og pløjefri dyrkning”

Her deler holdningerne sig lidt: 8 ud af 13 svar siger ’ja’, men flere siger ’nej’, enkelte undlader at svare.

En A-kandidat mener at metoden hvor kommunen skal være aktiv opkøber – og efterfølgende sælger kan stride mod kommunalfuldmagten.

En C-kandidat er enig i målsætningen, men ikke metoden med kommunalt opkøb og gensalg.

Liste B-kandidaten kommenterer sit ja sådan: ”Bare ikke den bedste landbrugsjord”

Sikring af grundvand og beskyttet natur?

”Arealer i nærheden af beskyttet natur og grundvandsmagasiner bør friholdes for sprøjtning og gødskning”

Alle kandidater er enige om at sige ’ja’ til sikring af grundvand og beskyttet natur!

Sikring af vandkvalitet?

”Spildevandsprojektet med Holbæk kommune bør indstilles, indtil der er sikkerhed for en neutral løsning for Nekseløbugten samtidig med forbedring af tilstanden i Isefjorden”

Ingen siger ’nej’, men flere er usikre. Flere bemærker, at det er vigtigt at projektet med fælles rensning med Holbæk kun gennemføres, hvis det fører til positive miljøgevinster.

Situationen har siden spørgsmålet blev stillet ændret sig, idet der nu foreligger dokumentation for at samlet udledning af renset spildevand fra Holbæk og dele af Odsherred kommune i Nekselø bugt vil påvirke bugten negativt. Spørgsmålet bliver derfor nu, om det stadig er økonomi i at gennemføre fælles rensning, hvis det kræver en havledning ud i hovedstrømmen i Storebælt.

Effektiv klimaindsats?

”Kommunen bør tage skridt til at sikre, at både offentligt og privat energiforbrug reduceres, så målet om at nå 70% reduktion af CO2-udslippet inden 2030 kan nås uden det kræver, at kommunen plastres til med vindmøller og solceller”

Igen er der nogen usikkerhed. Flere pointerer behov for mere viden, men er klar til gå nye veje.

Klimavenlig energiforsyning?

”Når der sælges grunde på kommunalt ejet jord, bør der stilles krav til bygherrer om klimavenlig bygning og energiforsyning”

Også her lidt blandede svar. Kandidaterne fra Liste A pointerer at det eksempelvis ikke er lovligt at stille krav om tilslutning til fjernvarme og henviser til kravene i bygningsreglementet, ”der er helt fine og temmelig restriktive”.

Liste F skriver: ”Vi går generelt ind for en cirkulær energiforsyning. Vi er dog imod usikre teknologiske anlæg i tæt bebyggede områder, hvis ikke sikkerheden er helt på plads. Anbringelse af pyrolyseværket i Egebjerg, mener vi, er fejlanbragt!”

Samlet set er det lidt trist, at så relativt få kandidater har fundet det vigtigt at besvare disse spørgsmål, men på den anden side er det jo dejligt, at så mange ser positivt på spørgsmålene – hvis man kan regne med svarene. Det lover godt for den kommende valgperiode, hvor vi fra DNOs side lover at holde godt øje med de valgtes adfærd.

 

OB/HG 07-11-2021