Sådan går det med PFAS-forureningen ved medicinalfirmaet Lundbeck

1. NIRAS, 12.2.2025: Afværgeoppumpning af PFAS grundvandsforurening m.m. ved S.48, del 1: Rapport over supplerende afgrænsende undersøgelser, del 2: Projektbeskrivelse
2. NIRAS, 28.5.2025: Afværgeoppumpning af PFAS grundvandsforurening m.m. ved S.62, del 1: Rapport over supplerende afgrænsende undersøgelser, del 2: (Projektbeskrivelse omtales, men udestår)
3. NIRAS, 20.6.2025: Undersøgelse af grundvandsforurening med PFAS – nord, nordøst og øst for Lundbeck A/S

Nærværende rapporter er de seneste rapporter i den lange række, som NIRAS på vegne af Lundbeck A/S har fremsendt til Miljøstyrelsen siden de første påbud til fabrikken i 2021 – og de bliver ikke de sidste. STADIG understreges det, at spredningen af forureningen fra fabrikken ikke er endeligt afgrænset alle steder horisontalt og vertikalt. Man er også begyndt at mistænke, at der kan være andre kilder end de to hidtil konstaterede. Der er indikationer på, at der findes en eller flere kilder opstrøms kildestedet ved S.48 samt ligeledes en eller flere kilder, som strømmer ind i området ved S.62 og vest herfor hen til §3-området.

Lumsås vandværk

På et de mest væsentlige spørgsmål vedr. forureningen, nemlig risikoen over for nærliggende indvindingsområde til Lumsås Vandværk, skriver rådgiverne i rapport Nr. 3, s.73: ”Det anbefales at afklare, om forureningen på sigt vil sive ned til det primære magasin og videre i retning af indvindingsboringerne til Lumsås vandværk eller om forureningen udelukkende vil udgøre en risiko for overfladevand. Til afklaringen er der behov for yderligere undersøgelser samt eventuelt opsætning af en numerisk grundvandsmodel”.

(En ”numerisk grundvandsmodel” er iflg. et AI-opslag: en matematisk repræsentation af grundvandets bevægelse og fordeling i undergrunden, som er implementeret i et computerprogram. Modellen simulerer vandets kredsløb ved hjælp af matematiske ligninger og data om jordbundens egenskaber og hydrauliske forhold.) 

Et foreløbigt vandbehandlingsanlæg

De to første rapporter dokumenterer, at der endelig begynder at ske noget konkret, nu her efter 5 års undersøgelser. Lundbeck har ladet opføre et foreløbigt vandbehandlingsanlæg samt etableret to såkaldte afværgeboringer nær det ene kildested, S.48 (der er planer om flere i den kommende tid, herunder ved det andet kildested, S.62). En udført pumpetest viste ret gode resultater. Næsten alle PFAS-forbindelser samt andre forureninger blev fjernet fra det oppumpede vand, primært ved hjælp af aktivt kul og resiner (en type ionbytterharpiks). Det kaldes en ”pump-and-treat” (P&T)-løsning, som vurderes at være den bedst afprøvede teknologi på området.

Der udestår udarbejdelsen af det endelige design for det samlede renseanlæg, der skal dimensioneres til det samlede antal nødvendige afværgeboringer og hvor de skal sættes. Det afhænger af mange forhold: Viden om massen af forurening ved kildestedet. Viden om forureningens bevægelser i de vandførende lag horisontalt og vertikalt. Forureningens flux, dvs. hvor hurtigt den bevæger sig. Afklaring af, om det skal renses totalt op (dvs. til detektionsgrænsen) eller om der kan accepteres en restforurening efter et fastsat kriterie – med hensyntagen til ”proportionalitetsprincippet”, hvor oprensningen ikke må være uforholdsmæssig dyr i forhold til den opnåede virkning.

Det afhænger også af, hvordan næste skridt i oprensningen skal gribes an – selve fjernelsen af forureningen på kildestedet. P&T-løsningen skal hindre forureningen i at sprede sig, men da den konstaterede forurening kun langsomt frigives fra de lerlag, den har indlejret sig i, er det en metode, der kan fortsætte i 100 år. Altså skal jorden graves op og renses/fjernes.

7.800 kubikmeter forurenet jord 

I sommeren 2024 fik fabrikken bortgravet 500 m3 forurenet jord på området nord for kildeområdet ved S.62. NIRAS har siden fremlagt beregninger på, hvad det vil koste, hvis det besluttes, at alt jord, hvor der måles mere end 1 nanogram PFAS pr. kg TS (tørstof), skal bortgraves. Det estimeres, at man så skal afgrave yderligere 7.800 m3 på dette område, hvilket vurderes at koste i omegnen af 20 mio. Opgravningen af jord ved S.48 bliver dyrere og mere besværlig, da det er et kildeområde med mange produktionsbygninger.

Forureningens spredning

Rapport nr. 3 giver en aktuel status på, hvad man ved – og formoder – om forureningens spredning indtil nu, med fokus på spredningen fra kildeområdet ved S.48. Her går ’hovedfanen’ i retning nordøst. Det hedder side 72: ”Nordøst for fabriksgrunden er der derimod påvist forurening, som vurderes at være fanen fra S.48-kildeområdet. Denne fane vurderes at være den væsentligste. Fanen vurderes at være ca. 100 m bred og findes i en dybde på op til ca. 25 m u.t. Den vurderes at strække sig til ca. 400 m fra fabriksområdets nordøstligste hjørne til et område med et par mindre beskyttede søer/vandhuller. Forureningskoncentrationerne er aftagende i nedstrøms retning med påviste PFAS 22-indhold på mere end 15.000 nanogram/L tæt på fabriksområdet og på under 30 nanogram/L længst ude i fanen”.

Det konstateres, at forureningen kan bevæge sig videre i nordøstlig retning til et par mindre vandhuller og videre mod Kattegat. At der med tiden forekommer en risiko over for indvindingsområdet, ”kan ikke udelukkes”.

Det er værd at tilføje, at rapporterne medtager analyser af prøverne for andre forureningskomponenter end PFAS-forbindelser. Det drejer sig om vandblandbare opløsningsmidler (herunder diethylether), brom, THF, chlorbenxen, chlorerede opløsningsmidler, BTEXN (herunder toluen), cyanid, zink og kulbrinter. De fleste af disse miljøfremmede stoffer findes i en eller anden udstrækning på fabriksgrunden og omegnen, dog kun med få prøver, der påviste forurening over kvalitetskriterierne.

Vi følger sagen tæt

I DN ODSHERRED følger vi fortsat sagen tæt. Hvad med mosen? Den er så godt som umulig at rense op for PFAS. NIRAS henleder opmærksomhed på nyere metoder, hvor kan skabe en barriere ude i en forureningsfane – måske kan en sådan barriere etableres, så der i det mindst ikke tilføres yderligere PFAS-forbindelser til mosen. Hvad med Kattegat og badevandet? Tilsyneladende er undersøgelserne af forureningen gået i stå nedstrøms ved mosens udløb på stranden, idet man har opgivet at måle graden af PFAS på selve stranden. Vi har fået at vide, at man ikke kan tage jordprøver her på grund af store sten, men vi har ikke fået at vide, hvad man så har tænkt sig at gøre. Hvad med havledningen, hvor man også har konstateret PFAS-forbindelser i udledningen? Vi har netop bedt om aktindsigt i den ansøgning om ny udledningstilladelse, som Lundbeck skulle indsende inden 1.7.

 Af Ivan Andersen