Odsherred er ikke noget værd, hvis vi ikke har naturen
Ordene kom fra Karina Vincent under DN Odsherreds grønne vælgermøde 2. november Og selv om der var delte meninger om, hvordan vi passer bedst på naturen, var alle enige med borgmesteren i lige netop den udtalelse. Over 100 spørgelystne og debatterende borgere var mødt op til et valgmøde med fokus på natur, miljø og klima.
Af Dorte Schmidt
Fotos: Jonathan Sandström
Kan man blande sig i, hvad andre mennesker gør på deres matrikler, når det gælder sprøjtemidler?
- Nej, siger John Larsen, borgmesterkandidat for socialdemokratiet.
- Før vi kan reducere brugen af pesticider og gødning, skal vi have bygget en bro. Vi skal have en fælles bevidsthed om, hvorfor det skal ske, siger han.
Joachim Hjerl fra de radikale blander sig til gengæld gerne i, hvad der sker på andre menneskers matrikler:
- Vi har i alt for mange år brugt af naturens ressourcer uden at levere noget tilbage. I stedet for at fortsætte med en outdated landbrugsopfattelse, har vi brug for en mere modig vision. Vi skal have meget mere regenerativt og økologisk landbrug, siger han.
Vi skal være stolte
Den holdning er der flere andre i panelet, der bakker op om. For eksempel Joan Augustenborg fra Enhedslisten:
- Det er vigtigt, at vi siger nej til sprøjtegifte og ja til mere økologi. Hun betegner sig selv som en seniorbondekone, der dyrker mad på en anden måde, end det sker andre steder.
SF’s borgmesterkandidat, Gitte Terp Henriksen foreslår, at kommunen laver målinger af indholdet af sprøjtemidler og kvælstof i kanalerne fra de inddæmmende områder.
Hanne Pigonska, der stiller op som borgmesterkandidat for Venstre har en anden holdning. På et spørgsmål om politikerne ville blive ved med at promovere lammefjordens sprøjtede grøntsager, lød svaret:
- Vi skal være stolte over den produktion af fødevarer vi har.
Mere undervisning om natur
En deltager spurgte, om det ikke er en ide, at få mere undervisning om natur i skolerne og lære børnene at dyrke fødevarer uden sprøjtemidler og gødning.
Svaret fra Hanne Pigonska og Julie Jacobsen fra Dansk Folkeparti er, at ikke er behov for mere undervisning om natur i skolerne. Der er materialer fra Geopark Odsherred, forløb om skov og natur, dyrkning på forsøgsmarken i Fårevejle og meget andet.
Det fik en skoleelev til at rejse sig for at gøre opmærksom på, at grøntsagerne på besøgsmarkerne både bliver sprøjtet og gødet.
Spildevand fra sommerhusene
Gitte Terp Henriksen, SF, tog problemet med spildevand fra sommerhusene ved Sejerøbugten op.
- Den manglende kloakering betyder, at der sendes 9.000 ekstra kg kvælstof ud i Sejerøbugten. Alligevel er den nuværende kloakeringsplan sat på pause. Hvorfor er den det? Og hvorfor skal der gå tre år, før kloakeringen kan fortsætte, spørger hun.
Borgmester Karina Vincentz fra Nyt Odsherred oplyste, at planen er sat på pause for at forhindre, at der sker det samme med Odsherred Spildevand som med Odsherred Fjernvarme.
- Det koster 125.000 kroner at tilslutte en forbruger, men forsyningen må kun opkræve 40.000. Og så får vi underskud, forklarer hun.
Fra salen supplerer Morten Lerstrup Hylleberg, forbrugerrepræsentant i Odsherred Spildevand:
- Det er heller ikke alle steder, at det kan betale sig at kloakere, men hvor man i stedet kan rense lokalt, siger han og understreger, at udgifterne til kloakering efter hans mening skal betales af ejerne og at utætte septiktanke skal forbydes.
Stop med at ødelægge Isefjord
Politikerne er enige om, at muslingeskrab i Isefjorden skal stoppes hurtigst muligt og at udledningen af kvælstof fra landbruget skal minimeres.
- Jeg tror på, at arbejdet i den grønne trepart vil løse problemet med kvælstof i fjorden, siger Karina Vincent for fortsætter:
- Hvis DN og landbruget kan blive enige om planerne, er vi i kommunen parate til at føre dem ud i livet i tæt samarbejde med lodsejerne.
Joachim Hjerl fra de radikale foreslår, at man i stedet for at skrabe i fjordbunden dyrker muslingerne på liner oppe i vandsøjlen, hvor de kan hjælpe med at rense vandet.
- Vi skal huske, at mennesket ikke er hævet over naturen. Vi skal give mere end vi tager. Sejerøbugten er i ringe økologisk tilstand og Isefjord er et forsømt barn. Vi må finde ud af, hvad vi kan gøre ved det lokalt. Der er for eksempel behov for en ny vision for lammefjorden, vurderer han.
Jordbjerget i Fårevejle
Gitte Terp Henriksen har længe kæmpet for at få en bedre kontrol med Everborg Nordics såkaldte jordhotel i Fårevejle og blev spurgt, om hun ville lukke virksomheden.
- Nej, lyder svaret, men jeg vil have, at den jord, der køres ind, bliver undersøgt for giftstoffer. Jeg får flere og flere henvendelser fra landmænd, borgere og chauffører, som er er bekymrede, forklarer hun og oplyser, at det indtil videre er lykkedes SF at få afsat 500.000 kroner til prøvetagninger.
- Men det er slet ikke nok, siger hun.
Vi skal starte med os selv
Flere af politikerne mener, at den grønne omstilling starter hos os selv.
- Vi skal ikke skælde naboen ud for at sprøjte. Vi skal kunne se sammenhængen mellem forbrug og natur, og starte med at gøre noget selv, siger John Larsen.
Samme holdning har Hanne Pigonska:
- Man skal starte med sig selv. Det er der forandringerne sker, sagde hun og gjorde opmærksom på, at Venstre for eksempel anbefaler, at man lader bilen stå og tager offentlig transport.
Joan Augustenborg, Enhedslisten, anbefaler, at vi sætter vores kæmpestore forbrug af energi ned hurtigst muligt.
- Samtidig skal vi have mere vedvarende, men vindmøllerne skal ud på havet og solcellerne op på tagene, mener hun.
Julie Jacobsen fra DF får det sidste ord:
- Vi skal bruge naturen – ikke misbruge den.
