Nyhed

Havmiljø

Oplæg fra formand i DN Odsherred, Nora Tams.

Velkommen til miljøstyrelsens to nye miljøskibe, Siff og Frigg. I er katamaraner, kan derfor sejle på lavt vand - der er stærkt brug for jer, for det står igen slemt til med de indre danske farvande

Før årtusindskiftet var Danmark førende med hensyn til at overvåge havmiljøet, ligesom vi faktisk fik en lang række vand- og miljøplaner, der bl.a. regulerede, hvad der kunne udledes til vores vandløb og dermed havet. Det kan være svært at pege på en enkelt grund til at det viser sig at tilstanden i især i de kystnære farvande er så elendig som den faktisk er. Derfor skal det hilses velkommen at vi i maj i år fik Sif Og Frigg. Hvorfor det? Fordi vi er nødt til at registrere og dermed skabe viden om havet, for selv om vi bor ved havet ser vi jo normalt kun overfladen og det er ikke let at forestille sig hvor slemt det faktisk står til under overfladen. Vi har en tilstand i havet omkring os der gør at vi er nødt til at handle nu, og det skal vi naturligvis gøre på et oplyst grundlag.

Men rent faktisk ser det ud til at overvågning blev droppet, måske da en magtfuld politiker omkring årtusindskiftet fik deklareret ”Ikke en fugl ikke fisk har taget skade” samt ”vi har ikke brug for smagsdommere og såkaldte eksperter”, helt sikkert mistolket af mig, men på magisk vis forsvandt miljøskibene, ligesom undervisningsplanerne i gymnasiet stille og roligt blev tappet for undervisning i aktuelle miljøforhold i de gymnasiale uddannelser (som ca. 70 % af en årgang frekventerer). Jo vi har en den grad brug for viden og ekspertise

 

 

De to foto herover er fra juli 2020 hvor der stadigvæk var ålegræs i live. Der ligger et 15 cm dyndlag der dækker rødderne til ålegræsset. Sigtbarheden i vandet er i 2020 ca. 3 meter.

De to foto herover er fra juli 2021 og er taget de samme steder (GPS bestemt). Nu er der næsten intet ålegræs tilbage, men enkelte steder er der totter af nye planter
Sigten i vandet er i 2021 ca. 1 meter.

Efter Jans billeddokumentation præsenterede Gunni Ærtebjerg egne undersøgelser af danske farvande især med hensyn til kvælstofniveauet, som er den begrænsende faktor i danske farvande. Gunni og hans gruppe påviste sammenhængen mellem landbrugets kvælstofforbrug og iltsvind i indre danske farvande.

Det er ikke altid let at sige noget der måske generer et bestemt erhverv, men det er da besynderligt at det er dig og mig, der i dyre domme skal kompensere et erhverv for at beskytte vores fælles grundvand, alle vi andre må ikke forurene vores grundvand med hverken nitrat eller pesticider

Industrien må ikke forurene, men landbruget gerne forurene, ovenikøbet kræver landbruget erstatning for at undlade at sprøjte nær ved drikkevandsboringer.

Nora Tams har skrevet teksten, som ikke var blevet til noget uden Jan Henningsen og Gunni Ærtebjerg

Frivillig i Danmarks Naturfredningsforening, Odsherred o, tidligere gymnasielærer i biologi og spansk

Jan Henningsen

(NOAH) tidligere miljøingeniør, sportsdykker

Gunni Ærtebjerg

Havbiolog. Frivillig i Danmarks Naturfredningsforening, Odsherred

Danmarks Naturfredningsforening har indgivet en appel til EU-parlamentet om at sikre Danmarks vandmiljø og i dag har alle frivillige fået nedenstående meddelelse fra vores præsident Maria Reumert Gjerding:

Vi har denne uge rettet en stærk appel til EU Parlamentet og bedt dem sikre Danmarks vandmiljø. Det skete i det såkaldte Petition-udvalg, hvor borgere og organisationer fra EU-landene kan fremlægge deres sag. 

Jeg gjorde opmærksom på, at udledningen af kvælstof er steget i Danmark siden 2015 og på, hvor dårligt vandmiljøet har det i Danmark med omfattende iltsvind og nitrat i grundvandet.

 Jeg efterlyste konsekvens, når et rigt medlemsland som Danmark igen og igen undlader at handle, selvom det faktisk er en alvorlig undergravning af EU-lovgivningen, der sker.

 Jeg understregede, at Danmarks særlige lavbundede fjorde har ekstrem betydning for naturen i Danmark, men reelt også for hele EU blandt andet på grund af de store flokke af trækkende fugle. 

Jeg fremlagde vores stærke kritik af, at der kun er sat miljømål for under 30 procent af landets mange vandløb og under 1 procent af vores søer og lagde åbent frem, at der løbende og med skiftende held er gjort forsøg på at undtage endnu flere vandløb fra de indsatser, alle europæiske lande ellers er forpligtet til at sikre.

EU Kommissionen har trukket advarslen om en mulig retssag i forbindelse med Fødevare og Landbrugspakken tilbage. Jeg er dog ikke i tvivl om, at vores foretræde gjorde indtryk og det var en kæmpestyrke, at den altid kampklare grønne EU parlamentariker og medlem af vores repræsentantskab Margrete Auken flankerede med skarpe spørgsmål og input.