Foranlediget af en række nye initiativer i kommunen, finder vi det relevant at præcisere vores holdninger til turisme:

DN Odsherred mener at den vigtigste attraktion for gæsterne i kommunen er den uberørte natur, strande og det rene havvand, og at der ikke er behov for at etablere nye anlæg og iscenesætte naturen, for derved kommer vi snarere til at ødelægge de eksisterende naturlige kvaliteter.

Vi er modstandere af masseturisme i Odsherred kommune, da vi mener at belastningen af naturen fra sommerhusejere, campingfolk osv. allerede udgør et betydeligt pres.

På denne baggrund kan vi derfor eksempelvis nævne, at vi ikke er tilhængere af etablering af tårn og festivalområde i Rørvig, da presset på området fra de nævnte grupper allerede er betydeligt. Vi forudser desuden store trafikale udfordringer i forbindelse med en eventuel etablering af sådan en forlystelsespark.

Vi forventer at kommunens nye turismeforum vil udvikle en turismestrategi som kan sikre et langsigtet bæredygtigt besøgsniveau af kommunen og dens faciliteter. Og at der i en ny turismestrategi må være stort fokus på naturen og at på finde en hensigtsmæssig balance mellem beskyttelse og benyttelse. Alle projekter skal harmonere med Naturpolitikkens målsætning om at få mere og bedre natur og at øge biodiversiteten.

Bestyrelsen for DN Odsherred, august 2024

 ...

Årsmøde 2023 blev afholdt torsdag den 19. oktober på Aksen, Centervejen 91, 4550 Asnæs. Kl. 19:00 til 22:00.

I år fokuserede vi på jorden. Hvordan skabes en sund og levende jord som skaber grundlag for effektiv plantevækst og som sikrer at næringsstoffer og kulstof bliver i jorden?

Steen Nørhede, cand agro. og ejer af et mindre gårdbrug på Midtsjælland, fortalte med udgangspunkt i etableret viden og sine egne erfaringer og forsøg om hvordan jordens mikroliv for ikke blot sikrer nytteplanternes vækst, men også deres sunde egenskaber. Han beskrev også jordens betydning for biodiversiteten, drikkevandet og klimaet – det hele med udgangspunkt i at der ikke bruges kemiske tilsætningsstoffer og ikke pløjes.

Derefter blev der afholdt årsmøde jf. DN’s vedtægter.

Se vores årsberetning under fanen 'Vi arbejder med'.

På mødet var der valg til bestyrelsen. Se hvem der nu sidder i bestyrelsen på siden 'Om os / Bestyrelsen'.

...

Husk, at I altid er velkommen til at kontakte os om stor og småt – skriv til odsherred@dn.dk og husk at oplyse mail og telefonnummer, så vi kan svare.