Nyhed

Nu kommer sommerfuglene sydfra

Så kom den første Tidselsommerfugl her hos os. Det er vel ikke så underligt, at de lige kommer nu, hvor vi har sydlige vinde, for de kommer jo trækkende sydfra.

Tidselsommerfugle kan ikke overvintre hos os. Derimod holder de meget af sommeren, så de kommer til os nu fra Nordafrika eller Mellemøsten hvor de bliver hos somemren over. De parrer sig og lægger æg – og på et tidspunkt dør de, hvis de ikke er blevet spist af fugle eller frøer.

De lægger deres æg på tidsler – deraf navnet – og her gennemgår de flere stadier; larve, puppe og til sidst klækker de som er forvandlede til pragtfulde sommerfugle.

Sidst på sommeren – september eller oktober – bestemmer sommerfuglene sig for at flyve sydover. De har jo ikke prøvet det før, men på en eller anden måde finder de vej til Sydeuropa, Nordafrika eller Mellemøsten, hvor de så gennemlever endnu en cyklus.

Fascinerende, ikke?

Se mere om Tidselssommerfuglen her: https://www.naturbasen.dk/art/783/tidselsommerfugl

Læs om Admiralen her:

https://www.99arter.dk/mod-de-99-arter/admiral/

Tekst og foto: Henrik Grüttner

Tidselsommerfugl på Bidende Stenurt

Den blev der i flere timer - måske sulten efter flyveturen...

Admiralen - som også kommer sydfra - kom dagen efter...