Nyhed

Skån insekterne - lad græsset blive højt

Nu begynder græsslåmaskiner at brumme rundt omkring, og det går hårdt ud over insekterne... 17. maj 2021

Det farligste dyr i det danske landskab? Maskinglad pensionist med slåmaskine/havetraktor...?

Foto: Jens Reddersen

»Græshopper kan simpelthen ikke tåle, at der bliver slået om sommeren. De bliver knust i plæneklipperen«, siger biolog Jens Reddersen fra Nationalpark Mols Bjerge – og mange fugle lever af græshopper, f.eks. Tornsangeren.

Det samme gælder mange andre insekter.

Tæt græsslåning gør tre ting (ud over at larme):

1) Det dræber de dyr, som måtte have slået sig ned på plænen. Ud over græshopper kan det f.eks. være sommerfuglelarver af de smukke Randøjer, Fårekyllinger, bier osv.

2) På lidt længere sigt udvælger den tætte slåning de planter – især græsser – som kan tåle at blive bidt af i 3,5 cm’s højde hver uge. Derved mister man masser af smukke og fine urter, som kunne være livsgrundlag for sommerfugle og andre insekter.

3) Det sikrer meget effektivt at der ikke kan vokse træer op.

Nogen vil sikkert også hævde, at det forebygger flåtbid. Men det skal man nu ikke være sikker på. Har der ligget et rådyr med modne flåter på det tætte græs, kan der sagtens være efterladt flåter. De har bare lidt sværere ved at hoppe på et menneske, når de ikke kan kravle op på de lange græsstrå.

Hvad får du, hvis du lader græsset stå – måske bare på en del af grunden:

1) Du skåner insekter og andre smådyr mod at blive knust i plæneklipperen.

2) Du får større mangfoldighed af vilde planter – alle dem som ikke tåler tæt ’græsning’, og som vi sådan mangler i det danske landskab. Mange er smukke og dekorative, hvis de får lov at udvikle sig.

For at undgå at arealet bliver til et buskads eller en skov, skal det slås om efteråret og afklippet rives sammen og fjernes. Afklippet skal fjernes for at fjerne næringsstoffer (’gødning’) fra arealet, for de fleste af de spændende urter, vi gerne vil se, foretrækker næringsfattig jord.

Af samme grund er ’muldjord’ og gødning naturligvis bandlyst på naturgrunden.

Er der højt og tæt græs, skal der måske også slås en gang om sommeren – inden græsset når at smide side frø – og græs er gerne det første der blomstrer. Afklippet skal naturligvis rives sammen og fjernes. Dette skal gøres for at fjerne næring og tæmme konkurrencen fra græsset. Sommerslåningen skal måske gentages gennem flere år…

Slåningen sker ideelt med en le, men en græstrimmer kan også gøre det. Græsslåmaskinen er det dårligste redskab, fordi den ikke kan stilles til ret høj klippehøjde, og fordi den kværner græsset og gør det svært at fjerne.

3) Lader du være med at slå græs på et område gennem flere år, vil der med stor sandsynlig begynde at vokse buske og træer. Især dem som fuglene spreder frø fra ved at æde bærrene – f.eks. Røn, Tjørn og Slåen, Men det kan også være Hassel, Eg eller Bøg, hvor det er Egern eller Krager der begraver frøene.

Herved får du ’den vilde naturlige planteskole med grogaranti’, som Jørgen Stoltz kalder det. Og så kommer det sjove, nemlig at vælge hvilke buske og træer, der skal have lov at leve – hvis du altså var i gang med at lave et buskads…

Alternativt skal du have gang i buskrydderen.

Skrevet af Henrik Grüttner, 17-05-2021